Skolernes sommerferie
Fra mandag den 29. juni holder skolerne sommerferie, og det betyder ændringer i åbningstider samt hvilke billettyper, der kan benyttes over sommeren.
Ændrede åbningstider
I skolernes sommerferie har vi ændrede åbningstider. I Frederiksberg Svømmehal vil Familiehallen være åbent kl. 11-15 på hverdage. Derudover er åbningstiderne som de plejer.
Flintholm Svømmehal er åbent kl. 8:30-17 på hverdage. Weekendåbningstiderne er som de plejer med undtagelse af kurbadet, som er lukket alle hverdage og åbent til kl. 19 i weekenderne.
Plads til leg
I sommerperioden kan man prøve kræfter med vores sjove forhindringsbane i 25 meter-bassinet i Flintholm Svømmehal alle dage. Også i Frederiksberg Svømmehal vil der være baner både til leg og til svømning i 25 meter-bassinet og undervisningsbassinet og mulighed for at bruge både rutsjebane og soppebassin, alt efter hvor store børnene er.
På grund af stor efterspørgsel anbefaler vi, at man i skoleferier på forhånd booker tid til Familieområdet i Flintholm Svømmehal. Det kan du gøre i vores bookingsystem. Der er ikke booking til Familiehallen i Frederiksberg Svømmehal - her dukker man bare op, så længe der er plads.
Book pladser i Familieområdet i Flintholm Svømmehal
Visse billetter og klippekort gælder ikke i skolernes sommerferie
- Gamle klippekort til mandag-fredag inden kl. 15 uden for skolernes ferier, både voksentypen og pensionisttypen.
- Onlineklippene ”Voksen (40 %) ma-fr før kl. 14” (den til 43 kr.) og ”25 meter (40 %) i særtidsrum” (den til 31 kr.)
- I Frederiksberg Svømmehal: onlineklip ”25 meter (15 %)” samt tilsvarende klippekort. Husk at det godt kan bruges i Flintholm.
Månedsabonnementer og årskort gælder i skolernes ferie.
Sommersjov og drop in-babysvømning
Over sommeren afholder vi holdundervisning af 4 ugers varighed for børn i alderen 2 måneder til og med 3 år. Holdene har løbende opstart i uge 27-32, og der er stadigvæk ledige pladser på flere hold, som du kan se her i vores bookingsystem.
Derudover afholder vi drop-in babysvømning i både Flintholm Svømmehal og Frederiksberg Svømmehal. Perfekt til dig, som ikke har mulighed for at deltage i holdundervisning i fire sammenhængende uger.