Gå til hovedindhold

Udbedringer i Frederiksberg Svømmehal

Fra den 10. august og forventeligt tre uger frem vil Frederiksberg Svømmehal være delvist lukket grundet udbedringer. Fra den 3. august er Familiehallen og rutjsebanen lukket, og der vil der ikke være adgang til svømmehallen fra kurbad og luksusomklædning.

I forgrunden ses undervisningsbassinet i Frederiksberg Svømmehal. Bagved ses 25 meter-bassinet

Indhold

    Delvis lukning over sommeren

    Fra den 10. august vil Frederiksberg Svømmehal være delvist lukket i ca. tre uger pga. udbedringer.

    Forventelige lukkeperioder for bassiner:

    • 25 meter-bassin: 10. august - 28. august
    • Soppebassin: 10. august - 28. august
    • Babybassin: 10. august - 26. august
    • Undervisningsbassin: 10. august - 1. september
    • Familiehal/familiebassin: 3. august - 2. september
    • Rutsjebane: 3. august - 2. september

    Café Vilhelm og lokalet Lundstrøm vil være lukket fra den 10. august til den 28. august.

    Lukket adgang mellem svømmehal og kurbad/luksusomklædning fra den 3. august

    Fra den 3. august vil der være lukket for adgang mellem svømmehallen og kurbadet/luksusomklædningen pga. reparationsarbejde på trapperne mellem etagerne. Arbejdet vil forventeligt pågå i fire uger.

    Familiehallen og rutsjebanen er også lukket fra den 3. august. 


    Kurbad, luksusomklædning og reception er åbne

    I hele perioden vil reception samt kurbad og luksusomklædning være åbne dog uden adgang til svømmehallen. 

    Flintholm Svømmehal vil i hele perioden være åbent som normalt med mulighed for at svømme. 

    Lejere i huset holder åbent som normalt

    Skal du besøge PureGym, Massagetid, Salon Petri eller Younes Babershop, har disse åbent som normalt. 

    Babysvømning i uge 33 rykkes til Flintholm Svømmehal

    Holdforløb som ligger i uge 33 rykkes og afholdes i Flintholm Svømmehal. 

    Har du årskort eller månedsabonnement?

    Har du et månedsabonnement eller årskort, kan du i perioden benytte Flintholm Svømmehal i stedet for Frederiksberg Svømmehal. 

    Ønsker du ikke at benytte Flintholm Svømmehal, kan du med månedsabonnement sætte dit abonnement i bero uden at skulle betale det sædvanlige gebyr. Dette gøres inde i bookingsystemet via din bruger. Har du et årskort og ønsker ikke at benytte Flintholm Svømmehal, kan du skrive til: frederiksbergbadene@frederiksberg.dk.