Gå til hovedindhold

Virksomhedspraktik

Som ledig kan du komme i virksomhedspraktik, hvor du kan få praktisk erfaring med et fagområde og et kendskab til virksomheden, som måske kan lede til en ansættelse.

Indhold

    Under perioden med virksomhedspraktik er du ikke ansat på virksomheden, og du får udbetalt samme ydelse som under ledighed.

    Deltagelse i virksomhedspraktik skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må ikke have et omfang, der overstiger normal, fuld arbejdstid pr. uge.

    Du skal fortsætte med at søge ordinært job, og du vil fortsat kunne henvises til et ordinært job.

    Du kan allerede komme i virksomhedspraktik fra din første ledighedsdag.

    Virksomhedspraktik kan foregå på både offentlige og private virksomheder. Det er dog som hovedregel ikke tilladt at komme i virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor man senest har været ordinært ansat eller ansat med løntilskud.

    • Hvis du modtager dagpenge eller kontanthjælp og er jobparat eller uddannelseshjælpsparat kan du være i virksomhedspraktik i op til 4 uger.
    • Hvis du er dimittend og modtager dagpenge på dimittendsats kan du være i virksomhedspraktik i op til 8 uger.
    • Modtager du kontanthjælp og er aktivitetsparat kan du være i virksomhedspraktik i op til 13 uger. (med mulighed for forlængelse)
    • Modtager du sygedagpenge, er i jobafklaring, ressourceforløb, revalidering, er visiteret til fleksjob eller modtager førtidspension kan du være i virksomhedspraktik i op til 13 uger.
    • Er du ledig, men selvforsørgende og jobparat kan du være i virksomhedspraktik i op til 4 uger. Hvis du er ledig selvforsørgende og aktivitetsparat kan du være i virksomhedspraktik i op til 13 uger.

    Hvis du selv har fundet en virksomhedspraktik, og du opfylder betingelserne for at få tilbuddet, skal du informere arbejdsgiveren om, at ansøge om virksomhedspraktikken på vitas.bm.dk. Jobcentrets sagsbehandlingstid for virksomhedspraktikker er en uge.

    Hvis virksomhedspraktikken godkendes af jobcentret modtager virksomheden besked om dette og din jobkonsulent giver dig tilbuddet via ”Min plan” på din side på Jobnet.dk.

    Hvis du modtager kontanthjælp eller dagpenge: For at få befordringsgodtgørelse skal den daglige transport frem og tilbage være på mere end 24 kilometer mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres. Godtgørelsen per dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer. Du ansøger om befordringsgodtgørelse hos din a-kasse.

    Kontakt

    Jobcenter Frederiksberg

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1, 2. sal
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag-torsdag klokken 08:00-15:00
    Fredag klokken 08:00-12:00

    Personlig henvendelse

    Mandag-torsdag klokken 8.40-15:00
    Fredag klokken 8.40-12:00

    Telefon: 3821 5700