Kontakt
HR
Adresse
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1, 5. sal, værelse 5.093
2000 Frederiksberg
Telefon: 3821 2211
I Frederiksberg Kommune tilbyder vi forskellige elevuddannelser, som giver dig både faglige og personlige udviklingsmuligheder.
Frederiksberg Kommune uddanner et nyt hold kontorelever hvert år. Det er en bred og alsidig toårig uddannelse med specialet offentlig administration.
Som elev får du en alsidig hverdag og et godt indblik i, hvordan en stor moderne kommune drives. Du får udfordringer, både med den direkte kontakt til borgerne og i de opgaver, som du løser i samarbejde med dine kolleger. Du får mulighed for at arbejde med sagsbehandling, økonomi og budgetter, sekretariatsopgaver, lettere HR-opgaver i de forskellige afdelinger samt borger-betjening.
Vi annoncerer efter elever i februar/marts måned på hjemmesiden, Jobnet samt sociale medier og uddannelsen starter 1. september.
Du kan vælge mellem to typer af elevpladser, henholdsvis en allround-elevplads eller en med fokus på borgerservice. Vælger du den første, vil du i løbet af elevtiden komme til at arbejde på 2 forskellige arbejdssteder enten på Rådhuset eller på en anden af kommunens administrative arbejdspladser – 1 år hvert sted. Vælger du at blive elev i Borgerservicecentret, kommer du ikke i andre afdelinger, men specialiserer dig inden for de fagområder, der er knyttet til borgerservice. Den teoretiske uddannelse får du i begge elevforløb på handelsskolen.
I løbet af uddannelsen skal du på op til 15 ugers skoleforløb, fordelt på 7 perioder samt en fagprøve. På skolen undervises du bl.a. i brug af it, administration, service og kommunikation, regnskab og lovgivning. I løbet af uddannelsen er der en obligatorisk studietur til EU i Bruxelles, som betales af Frederiksberg Kommune. Skoleperioderne vil foregå på Niels Brock.
Er du under 25 år, skal du, inden du starter på dit uddannelsesforløb hos os, have bestået en af følgende grunduddannelser:
Elever over 25 år skal i forbindelse med ansættelse have lavet en Realkompetencevurdering på en Handelsskole for at klarlægge uddannelsesforløbet.
Derudover forventer vi, at du
Du får løn under uddannelsen – altså de to år, hvor din uddannelsesaftale løber.
Du optjener ferie med 2,08 dag pr. måned – i alt 25 feriedage på et år. Optjeningsåret starter 1. september. Herudover har du 6. ferieuge med løn efter 1. maj i dit andet elevår.
Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit på 37 timer
Kontaktperson i HR-afdelingen:
Tina Jensen, tije04@frederiksberg.dk
Frederiksberg Kommune tager i øjeblikket ikke IT-supportelever.
Gennem uddannelsen til anlægsgartner med specialet plejeteknik lærer du at arbejde selvstændigt med forekommende arbejdsopgaver inden for Frederiksbergs grønne anlæg, parker og veje. Opgaverne består bl.a. i at klippe hække, beskære træer, bekæmpe ukrudt og fjerne affald m.m.
Uddannelsen tager ca. 3 år og 6 mdr. I alt 36 ugers skoleforløb + 20 ugers grundforløb.
Frederiksberg Gartner- og Vejservice ansætter 1-2 elever om året og uddannelsen starter typisk om foråret eller efteråret - afhængig af den enkelte skole.
Når vi har ledige elevstillinger, bliver de slået op.
Du skal have gennemført 9. klasse. Ud over skal du også have gennemført 20 ugers grundforløb som anlægsgartnerelev på en teknisk skole, inden du kan komme i betragtning til en elevplads.
Mellem 17.000-22.000 kr. afhængig af din alder. Arbejdstiden er 37 timer.
Som renovationschauffør er du med til at sikre en god og forsvarlig bortskaffelse/indsamling af vores affald og Ressourcer. I din læretid som renovationschauffør lærer du om affaldssortering og håndtering af farligt affald - dagrenovation, pap, papir, storskrald, haveaffald, el-skrot, metal og plast, mad, tekstilaffald samt mad og drikkekartoner. Du bliver også i stand til at rådgive virksomheder og private om sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde. Desuden får du kendskab til gældende regler for godstransport, farligt gods, køre/hviletids-bestemmelser, lastgrænser, deklarering af affald, fragtbreve og toldklarering. Specialet renovationschauffør er det mest certifikat-tunge inden for chaufføruddannelserne. Du bliver chaufføren med det store overblik, der ved en masse om miljøforhold.
Uddannelsen varer ca. 3 år og skifter mellem skoleforløb og praktik.
I Frederiksberg Kommune ansætter vi elever løbende afhængig af, hvornår vores nuværende lærlinge er færdiguddannede. Adgangskravet er 9 års skolegang. Ledige elevpladser vil løbende blive slået op på Frederiksberg kommunes hjemmeside og jobsider.
Du får løn under uddannelsen - mellem 16.200 kr. og 22.193 kr. afhængig af din alder. Arbejdstiden er 37 timer.
Kontaktperson hos Frederiksberg renovation
Allan Sørensen, renovation@frederiksberg.dk
Forløbet for den pædagogiske assistent uddannelsen er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. Optagelse på grundforløbet sker på de respektive uddannelsessteder og gennemføres på SU. For at komme ind på hovedforløbet, skal du søge ansættelse som elev. For at blive ansat som elev, skal du minimum have gennemført og bestået grundforløb 2.
Eud: Hvis du kommer lige fra folkeskolen, eller er gået ud for mindre end 1 år siden, skal du starte med at tage et grundforløb 1 og 2. Det tager tilsammen 1 år. Hvis det er mere end 1 år siden, at du er gået ud af folkeskolen, kan du nøjes med at gennemføre Grundforløb 2, rettet mod PAU.
EUV: Er du over 25 år uden relevant erhvervserfaring eller anden uddannelse, skal du ligeledes gennemføre Grundforløb 2. Det er en forudsætning for at komme i betragtning til en elevplads på hovedforløbet. Er du over 25 år og har mere end 2 års relevant erhvervserfaring, kan du tage hovedforløbet på SU, fordi du får merit for praktikperioderne.
Frederiksberg Kommune samarbejder med Campus Carlsberg omkring hovedforløbet på uddannelsen til Pædagogisk Assistent. Hovedforløbet tager 2 år og 1½ måned. Uddannelsen veksler mellem teori og praktik. Der er 3 praktikperioder, hvoraf de 2 første gennemføres på samme praktiksted. Den sidste og længste praktik på 26 uger gennemføres på et nyt praktiksted. Praktikken gennemføres primært i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner.
To gange årligt ansættes PAU elever af Frederiksberg Kommune, Børne- og Ungeområdet. Du skal være opmærksom på, at ansøgningsfristen ligger midt i grundforløb 2, dvs. i oktober og april. De præcise datoer fremgår af stillingsopslaget. Hovedforløbet starter i forlængelse af grundforløb 2.
Vi får rigtig mange ansøgninger, så det er vigtigt, at du indsender din ansøgning elektronisk, når elevstillingen er slået op på hjemmesiden Du kan søge en elevplads via vores hjemmeside her eller via Praktikpladsen.dk, hvor du finder et link til vores hjemmeside.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Under både skole og praktikforløb modtager du elevløn.
Eleverne følger overenskomsten for Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.
Dorthe Nielsen, dagtilbudsafdelingen@frederiksberg.dk
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1, 5. sal, værelse 5.093
2000 Frederiksberg
Telefon: 3821 2211
Social- og sundhedshjælper og -assistentuddannelsen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune ansætter i 2025 i alt 47 social- og sundhedshjælperelever og 90 social- og sundhedsassistentelever. Frederiksberg kommune har en samarbejdsaftale med Diakonissestiftelsen, hvorfor det er der, du vil gennemgå dit skoleforløb.
Som elev i Frederiksberg Kommune er du sikret en praktikplads. Dine praktikpladser vil primært ligge i Frederiksberg Kommune, hvor du vil følges af en vejleder.
Social- og sundhedshjælperuddannelsen tager 1 år og 2 måneder. For at kvalificere dig til social- og sundhedshjælperuddannelserne skal du have gennemført grunduddannelsesforløb 2 til hjælperuddannelsen og kunne cykle sikkert.
Som elev kommer du til at arbejde med professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv inden for det kommunale område.
Social- og sundhedsassistentuddannelsen tager 2 år, 9 måneder og 3 uger. For at kvalificere dig til social- og sundhedsassistentuddannelsen skal du have gennemført grunduddannelsesforløb 2 til assistentuddannelsen eller have bestået SOSU-hjælperuddannelsen.
Som elev kommer du til at arbejde med professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov. Uddannelsen sker i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen.
Løn og optagelse
Hvert år har vi flere optag på både hjælper- og assistentuddannelsen. Optagene ligger oftest i forlængelse af et grundforløb. På Diakonissestiftelsens hjemmeside fremgår det, hvornår der er optagelse og ansøgningsfrister, og her kan du se optagelseskrav til grunduddannelserne.
Vi får rigtig mange ansøgninger til hovedforløbene, så det er vigtigt, at du indsender din ansøgning elektronisk, når elevstillingen er slået op på hjemmesiden. Du kan søge en elevplads via vores hjemmeside her eller via Praktikpladsen.dk, hvor du finder et link til vores hjemmeside.
Som elev veksler du mellem skole og praktik og følges tæt gennem hele uddannelsesforløbet. Der er kontaktpersoner i skoleperioder og praktikvejledere i praktikforløbene, og du har mulighed for at få en mentor, samt opsøge uddannelsesvejledere. Under både skole- og praktikforløb modtager du elevløn.
Elevlønnen udgør pr. 1. april 2025:
Social- og sundhedshjælperelever 13.774,80 kr. månedligt
Social- og sundhedsassistentelever 1. år 15.214,60 kr. månedligt
Social- og sundhedsassistentelever 2. år 17.333,84 kr. månedligt
Voksenelever 25.485,66 kr. månedligt
Under din uddannelse er du garanteret en praktikplads, og praktikperioderne foregår på godkendte praktiksteder i Frederiksberg Kommune, hvor du under vejledning arbejder med relevante sundhedsfaglige opgaver. Arbejdstiden er 37 timer om ugen i dag-, aften- eller nattevagt samt søn- og helligdage. Arbejdstiden er beskrevet i overenskomsten for elever.
Når du er færdiguddannet, har du gode job- og karrieremuligheder som social- og sundhedsassistent i Frederiksberg Kommune.
Link til Elev-job i Frederiksberg Kommune
Hør hvad en af vores elever, Malene siger om uddannelsen og jobbet
Rekruttering til de sundhedsfaglige fag er en af de vigtigste dagsordener på velfærdsområdet. Uden tilstrækkeligt med ansatte i sundhedssektoren i kommuner og regioner, kan samfundet ikke levere velfærd af høj kvalitet i fremtiden. Derfor præsenterer KL, Danske Regioner, FOA og Danske SOSU-skoler nu en kampagne, der skal løfte fagets image og vise, hvad en uddannelse og karriere inden for social- og sundhedsfagene kan give. Se kampagnen på Facebook-siden Social+Sundhed
Vil du vide mere, kan du kontakte Leila Chehadé på tlf. 2898 3305