Gå til hovedindhold
Lokal- og kommuneplan

Lokalplanforslag for studieboliger og erhverv på Kronprinsesse Sofies Vej 35

Læs mere om forslag til lokalplan 248 og kommuneplantillæg 6

Baggrund og formål

Kommunalbestyrelsen har den 28. september 2026 besluttet at offentliggøre lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg. I referatet fra mødet (punkt 190)  kan du læse indstillingen og beslutningen fra den politiske behandling i kommunalbestyrelsen samt bilag til den politiske behandling. Forslagene offentliggøres den 21. oktober 2026.

Lokalplanen skal udgøre det planlægningsmæssige grundlag for anvendelse af Kronprinsesse Sofies Vej 35 til studieboliger med krav om studieaktivitet og 25% almene boliger, erhverv i dele af kælder- og stueetagen samt mulighed for café/ restaurant mod Kronprinsesse Sofies Vej.

Lokalplanen muliggør en nænsom transformation af den eksisterende ejendom, der udpeges som bevaringsværdig. Ny bebyggelse begrænses til en mindre bygning som erstatning for en ikke-bevaringsværdig bygning mellem portnerboligen og tårnet.

Samtidig fremlægges et kommuneplantillæg, der hæver bebyggelsesprocenten fra 110 til 230 svarende til den eksisterende bebyggelse. Tillægget udlægger området til blandede byfunktioner, herunder bolig i form af studieboliger, undervisningsformål, kultur- og bevægelsesformål samt mindre kontor- og serviceerhverv, og muliggør café/restaurant langs Kronprinsesse Sofies Vej. Der fastsættes desuden krav til parkering, cykelparkering og opholdsarealer.

Der holdes åbent hus den 26.11.2026 fra kl. 15:00-16:45 på Rådhuset, lokale 4.054-56, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Indgang via Vestindgangen.

Lokalplanforslaget, forslaget til kommuneplantillæg, miljøscreeningsafgørelsen inklusiv klagevejledning og offentliggørelsesbrevet kan du finde under ”Dokumenter” nederst på siden. Lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg bliver også offentliggjort på Plandata.

Uddybende information

Orientering om planforslag og retsvirkninger kan du læse mere om i offentliggørelsesbrevet under "Dokumenter" nederst på siden. Brevet er sendt til ejere, lejere og virksomheder i nærheden af lokalplanområdet.

Borgermøde om forslag til lokalplan 248

Tid: Torsdag den 26. november 2026 kl. 15:00-16:45

Sted: Rådhuset, lokale 4.054-56, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Indgang via Vestindgangen

Dokumenter

Skriv Høringssvar

Dit høringssvar bliver offentliggjort

Høringssvar

Tilladte typer: pdf jpg.

    Jeg ønsker ikke mine kontaktoplysninger offentliggjort

    Samtykke *