Handicaprådets høringssvar af 16. december 2025

Til Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet

Frederiksberg Handicapråd takker for høringen vedrørende Kvalitetsstandarder for sundhed, træning, pleje og omsorg 2026.

Vi har følgende kommentarer til teksten, hvoraf nogle er gentagelser fra Handicaprådets svar på høringerne i tidligere år (sidehenvisningerne nedenfor er til høringsdokumentet, som det fremstår digitalt, da dokumentet ikke er pagineret):

• S. 2, indholdsfortegnelsen: Indholdsfortegnelsen skal opdateres efter rettelserne i teksten. Således mangler tilføjelsen for borgere under 67 år til afsnittene Personlig pleje, Rengøring, Tøjvask og Indkøb. I alle disse afsnit samt i afsnittet om Hverdagsrehabilitering og hjemmehjælp anbefaler vi, at der indføjes en henvisning til afsnittet om Helhedspleje for borgere over 67 år fx med følgende tekst: Om hjælp til ældre, se afsnittet ”Forløb for helhedspleje for borgere over 67 år”
  
  
• S. 3, 2. afsnit: Den indledende tekst giver ikke mening. Vi foreslår i stedet at skrive Kommunen skal levere hjælp, pleje og omsorg til dem …
  
  
• S. 3, sidste afsnit og s. 4, 1. afsnit: Kvalitetsstandarderne bruges i to forskellige betydninger. På s. 3, sidste afsnit, 1. og 2. pkt. betegner ordet indholdet af de indsatser, kommunen tilbyder på forskellige områder/til forskellige persongrupper. Men på s. 3, sidste afsnit, 3. pkt. og s. 4, 1. afsnit, betegner ordet det foreliggende dokument, dvs. Orienteringen/vejledningen om kvalitetsstandarderne. Vi foreslår, at et af disse udtryk anvendes de sidstnævnte steder. Tilsvarende bør overvejes overalt i teksten, hvor ordet Kvalitetsstandarderne anvendes.
  
  
• S. 3, sidste afsnit: Målgruppen for indsatserne er jo alle med behov for en særlig kommunal indsats på området for sundhed, træning, pleje og omsorg, hvad enten det skyldes alder, funktionsnedsættelse eller andet. Det er dette, der bør skrives i dette afsnit. Den foreliggende tekst indicerer en favorisering af borgere over 65 år, som selvfølgelig er uacceptabel og næppe heller tiltænkt. Sidste punktum i afsnittet bør udgå her. Hvorledes teksten i de følgende afsnit er bygget op, skal der jo ikke redegøres for på dette sted. 
  
  
• S 5: Vejledningen om kvalitetsstandarderne bør indeholde en liste over relevante organisationer på Frederiksberg, gerne som et afsluttende bilag til vejledningen. DH Frederiksberg har udarbejdet en sådan liste med henblik på orientering om handicaporganisationernes aktiviteter og øvrige virke på Frederiksberg. DH Frederiksberg stiller gerne listen til rådighed, så den kan danne udgangspunkt for et bilag til kvalitetsstandarderne. 
  
  
• S. 6, sidste afsnit: Teksten giver ikke mening.
  
  
• S. 8: Kontakt om besøg af en forebyggelseskonsulent bør også rettes til personer, der er ramt af en ulykke med nedsat funktionsevne til følge.
  
  
• S. 19, sidste afsnit: Ved omtalen af Sundhedsstyrelses vejledning bør der indsættes henvisning/link til vejledningen.
  
  
• S. 24: Under omtalen af hjælpemidler bør også nævnes brillestel til fiberglas, handicapcykel (trehjulet cykel) og tyngdeprodukter (fx hoodies til psykisk syge unge)
  
  
• S. 24: Under omtalen af boligindretning bør også nævnes ekstra gelænder og væggreb samt automatisk åbning til gadedør.
  
  
• S. 24, nødkald: Vi har tidligere anholdt sætningen ”Hvis du kan bruge en mobiltelefon og selv tilkalde hjælp, kan du ikke få et nødkald”. Det er jo en åbenbart uholdbar standard. Nødkald gives som det fremgår af teksten til bl.a. personer, der pga. skrøbelighed og dårlig balance er i særlig risiko for at falde. Ved et fald hjælper mobilen imidlertid ikke, medmindre man har mobilen ved hånden, når man falder, og stadig kan komme til den og kan betjene den. Den anførte sætning skal derfor udgå af Kvalitetsstandarderne.
  
  
• S. 25: Hjælpemidler, der købes i almindelig handel, defineres som forbrugsgoder, der udløser egenbetaling på 50 %. Men hvad er almindelig handel? Alle hjælpemidler sælges vel i almindelig handel over nettet og i butikker? Kriteriet er uanvendeligt, således som det står beskrevet.
  
  
• S. 27: Efter afsnittet, s. 26 f., om individuel handicapkørsel med i alt 164 ture om året, kommer afsnittet Hvad koster det? Her står så oplysning om abonnement og betaling for de enkelte ture. Værdien af bevilget handicapkørsel er så, at udgiften er lavere end ved taxakørsel, og det bør fremgå, at det er denne lavere pris, der er den kommunale indsats. 
  
  
• S. 29: Kørsel til hospital og til læge. Teksten er meget uklar. Det bør fremgå, at støtten angår både kørsel til og fra, og at kørslen under de anførte betingelser indebærer, at hospitalet respektive kommunen betaler kørslen fuldt ud. Det er ok først at skrive, at borgeren som udgangspunkt selv skal sørge for transport. Men omtalen af at bruge bevilget individuel handicapkørsel bør udgå. Hvorfor skulle den pågældende dog bruge en af de bevilgede 164 årlige ture, når man kan få samme flextrafik/taxa betalt fuldt ud af hospitalet respektive kommunen? 
  
  
• Borgere, der er 67 år: S. 30 f omtales helhedspleje for borgere over 67 år, på s. 34 f. omtales i en række afsnit ydelser til borgere under 67 år. Men der er efter teksten ingen hjælp til borgere på 67 år. Det bør klargøres i hvilken kategori disse hører til – enten sammen med de gamle som borgere på 67 år og derover – eller sammen med de unge som borgere på 67 år og derunder.
  
  
• S. 60, 2. afsnit: efter adgang til elevator skal der stå ”, som fører til gadeplan”.

Vi foreslår endvidere, at der til Kvalitetsstandarderne tilføjes to lister for at lette vejledningens anvendelighed:

• En sædvanlig stikordsliste med sidehenvisninger, der placeres sidst i vejledningen. Det vil gøre vejledningen meget mere brugervenlig.
  
  
• En liste med alle kontaktoplysninger til de forskellige kommunale afdelinger og institutioner (navn, adresse, telefon og mail). Disse oplysninger bør som nu stå i de enkelte afsnit, men også samlet som en liste gerne bagest i vejledningen. Så bliver den endnu lettere at anvende. Listen må meget gerne være i fed, sort og størrelse 16, som gør den lettere at læse.

Endelig har vi forslag til vejledningens tilgængelighed:

• Kvalitetsstandarderne bør selvfølgelig findes i et for alle tilgængeligt format (pdf), samt indlæst i en lydfil og med et let tilgængeligt link, så Kvalitetsstandarderne kan downloades eller kopieres til PC. 
  
  
• Udbredelsen af kendskabet til Kvalitetsstandarderne bør sikres, så borgere med behov derfor ved, at vejledningen findes. Det kan ske via kommunens hjemmeside, men bør måske også lejlighedsvis annonceres i Frederiksberg Liv, gerne med en interview-artikel, når de nye standarder er på gaden.

Mange venlige hilsner
På vegne af Frederiksberg Handicapråd
Susanne Tarp
formand