Handicaprådets høringssvar af 17. marts 2025
Praksistilsyn 2024 - Høringssvar vedrørende tilfredshedsrapporterne vedrørende madservice, indkøbsordning og vask
Frederiksberg Handicapråd har gennemgået tilfredshedsrapporterne og har følgende kommentarer:
1. Madservice
Der er 382 modtagere af madservice og 9 borgere er interviewet pr telefon.
Handicaprådet har atter to indvendinger: 9 er for få at interviewe, og telefoninterview er ikke en god form i det hele taget og slet ikke for en stor del af modtagergruppen.
Da der kun er en udbyder, er det et held, at de fleste brugere er tilfredse.
Handicaprådet finder, at valgmuligheder og til-fravalg er tilstrækkelige og generelt – både fra vandrørene og brugertilfredshedsrapporten gives et billede af god service og god mad.
Vi vil særligt bemærke, at kontakten til borgerne er prioriteret højt.
2. Indkøbsordning
Frederiksberg Kommune har kontrakt med to leverandører af indkøbsordning. Intervare og Egebjerg Købmandsgård.
Handicaprådet finder også her, at henholdsvis 8 ud af 361 og 4 ud af 102 brugere er for få til at give et retvisende billede af tilfredsheden.
For begge leverandører er der heldigvis stor tilfredshed. Også her bemærker Handicaprådet især tilfredsheden med kontakten mellem firma og borger.
3. Vaskeriordning
Her er ligeledes kontrakt med to udbydere: Textilia og TRASBO.
Rapporten indeholder interviews med: Textilia 10 ud af 409 og TRASBO 4 ud af 240 brugere.
Frataget ovenstående - igen for få interviews - mener Handicaprådet, at rapporterne giver et retvisende billede af de faktiske forhold og tilfredshed hos modtagerne af ydelsen.
Frekvens og bortkomst af tøj er de påtalte ømme punkter. Punkterne ydelse, kontakt og levering er ved at nå sovjetrussiske højder.
Generelt må Handicaprådet vel konstatere stor tilfredshed hos de udvalgte brugere.
Med venlige hilsener
På vegne af Frederiksberg Handicapråd
Susanne Tarp
formand