Handicaprådets høringssvar af 17. marts 2025

Kære Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet

Allerførst en generel bemærkning til BDOs tilsyn: Det undrer Handicaprådet meget, at absolut ingen adspurgte har gjort BDO opmærksom på, at der alene skal være tilsyn hvert andet år. For Handicaprådet er det ikke tillidsskabende, at DBO har så meget rod i sagerne, især når deres overhovedet første tilsyn for kommunens hjemmepleje var i 2023.

Handicaprådet går stadig ud fra, at det er Ældre- og Omsorgsudvalget/forvaltningen, der har oplistet de 9 fokuspunkter, der anvendes af tilsynet, og vi synes stadig, at interview med 20 borgere er alt for lidt til at kunne give et retvisende billede af området.

Vi har naturligvis også i dette høringssvar særligt fokus på frederiksbergske borgere med handicap/særlige udfordringer og på leverandørernes og tilsynets bemærkninger på området.  

Det undrer os, at der stadig er store udfordringer med dokumentation og især med medicinhåndering.

Med en ret stor udskiftning og vikarer er behovet for ajourførte journaler/besøgsplaner – og det, at det også præciseres, at de skal læses inden medarbejderen kommer i hjemmet – et vigtigt opmærksomhedsområde. Nu ser det ud til ud fra rapporten, at der ikke er sket personskade ved medicindispenseringen.  Men det er de allersvageste, der har doseringsæsker, så det er vel næsten et tilfælde, at der ikke er sket en alvorlig fejlmedicinering.

I kommentaren til tilsynsrapporten optræder en for Handicaprådet underlig sætning: ”Resultaterne skal samtidig ses i lyset af, at Frederiksberg kommune og BDO har forskellig opfattelse og fortolkning af de overordnede gældende dokumentationskrav.” Det er da helt uholdbart. For skal man tro på forsvareren eller anklageren? Det må betyde, at kommunen ikke kan have tillid til BDO.

Det undrer os også, at scoren i 2024 er dårligere end i 2023, for der blev planlagt mange nye tiltag efter det tilsyn. Er det igen et uheldigt tilfældigt antal borgere, der er blevet udvalgt?

Handicaprådet har stort ønske om, at ”funktionsevnetilstanden” bliver rykket højt op på medarbejdernes opmærksomhedsliste.

Det gælder demens, diabetes, hørelse, syn og andre funktionsnedsættelse, der har stor betydning for borgernes livskvalitet.

Og igen-igen vil vi påpege væsentligheden ved medarbejdernes uddannelsesniveau. Alle steder er det anført, at de ønsker mere uddannelse, og selvom der måske er mere fokus på det, skal en medarbejder ikke bruge arbejdstid på at google eller youtube sig til viden. Det er der desværre ikke tid til, selvom det er et godt initiativ!

Mange venlige hilsener
På vegne af Frederiksberg Handicaprådet
Susanne Tarp
formand