Gå til hovedindhold

Udeservering

På denne side kan du ansøge om udeservering på offentligt areal på Frederiksberg.

Indhold

    Søg udeservering

    Når ansøgningen er modtaget, sender vi den til vurdering hos Københavns Politi, hvorfor du må påregne forlænget sagsbehandlingstid. Vi bestræber os på hurtig sagsbehandling.

    Sådan gør du

    1. Før du går i gang er det en god idé at orientere sig om udeservering i kommunens Regulativ for råden over vejareal og offentlige pladser (se link nedenfor). 
    2. Log ind på selvbetjeningen med MitID.
    3. Udfyld ansøgningen med alle relevante oplysninger om det ønskede udeserveringsareal.
    4. Vedhæft billeder af de møbler, du ønsker.
    5. Vedhæft en skitse/tegning/kort/billede af det udeserveringsareal, som du ønsker samt placering af møblerne på vejarealet inklusiv mål.

    Hvis du har udeservering på Frederiksberg, skal du passe på arealet, sørge for at renholde det og sikre sig, at de sidste gæster har forladt udeserveringen senest ved midnat.

    Hvis vi vurderer, at din ansøgning skal forelægges By- og Miljøudvalget, må der påregnes længere sagsbehandlingstid, og du vil blive orienteret om forventet tidspunkt for svar.

    De fleste steder er det gratis at have udeservering på Frederiksberg, men på nogle pladser skal du betale for det.

    Møblementet til udeservering skal holdes i kvalitetsbevidste materialer som for eksempel aluminium/stål med flet eller i hvidmalet træ. Eventuelle parasoller skal holdes i en lys ensartet farve eventuelt påført caféens/butikkens logo i afdæmpet udtryk.

    Hvis der overordnet set ændres i udeserveringen, som for eksempel kan være ændring af møblement eller opstilling af varer, så skal du sende en ny ansøgning med billede/skitse af den ønskede ændring.

    Da en udeserveringstilladelse er personlig, vil den ikke gælde for en eventuel ny indehaver. En ny indehaver skal derfor søge om tilladelse til udeservering på ny.

    I Frederiksberg Kommune ønsker vi at fremme biodiversiteten. Derfor er det besluttet, at Frederiksberg Kommune, indtil videre, kan finansiere indkøb af blomsterkrukke eller plantekasser til afgrænsning af udeservering, hvor det er muligt.

    Du/I skal selv indkøbe plantekassen. Frederiksberg Kommune vil efterfølgende refundere udgifterne, jf. nedenfor. Blomster, jord og indhold står ansøger for at indkøbe og afholder selv udgifterne hertil.

    Ansøgningsproces:

    I ansøgningen bedes du fremsende billeder af den ønskede afskærmning samt planteliste, inden indkøb.

    Frederiksberg Kommune vil herefter behandle ansøgningen, og kan der gives tilladelse, vil du modtage en tilladelse. Du vil herefter kunne indkøbe blomsterkummen/plantekassen og sende en faktura til Frederiksberg Kommune for indkøbet. Fakturaen sendes til Frederiksberg Kommune på EAN-nummer 5798009169945 mærk planteafgrænsning samt cafenavn. Der kan maksimalt ydes et tilskud pr. kasse/kumme på 1.800 kr.

    Inspiration til plantekasser med videre

    Frederiksberg Kommune har nedenfor udarbejdet et inspirationskatalog i forhold til de plantekasser/- kummer med videre, der kan gives tilladelse til. Der gives samtidig en vejledning i, hvordan plantekassen/- kummen kan opbygges med drænlag og vækstlag. Hertil gives der inspiration til en række planter, som plantekasserne kan tilplantes med.

    Inspiration til blomsterkummer/plantekasser med krydderurter og planter

     Eksempel 1 på plantekasser

    Eksempel 2 på plantekasser

    Eksempel 3 på plantekasser

    Vejledning til opbygning af plantekasse, planteliste samt gode råd til pleje heraf.

    1. Læg fiberdug i bedets bund.
    2. Fyld 1/3 af bedet op med små sten ( singles) for at skabe et drænlag.
    3. Bibehold 5 cm fri stålkant før vækstlaget starter som det ses på tegningen.
    4. Fyld op med vækstlag, brug ukrudtsfri muldjord.

     Opbygning af blomsterkasse

    Planteforslag til inspiration

    • Krydderurter, som timian, merian, lægesalvie, rød tvetand, rosmarin, purløg, mynte m.v.
    • Blomstrende stauder og løg– Storkenæb, sankthansurt, staudesalvie, solhat, blåhat, soløje, engelsk græs, rosenkatost, alunrod, løg som erantis og krokus
    • Græsser og vintergrønt – hjertegræs, blåmunke, liden singrøn, klit-kambunke og løg som prydløg.

    Du kan også blande krydderurter, stauder og græsser.

    Gode råd til pleje

    • Vanding – du skal vande dine planter løbende, da planterne hurtigt kommer til at mangle vend i en krukke.
    • Fjerne ukrudt – for at give planterne de bedste vækstvilkår, skal du løbende fjerne ukrudt.
    • Fjerne visne blomster – blomster har bedst af at få fjernet visne blomster. Du øger hermed også mulighederne for, at blomsterne blomster endnu engang.

    Yderligere information

    Kontakt

    Vej, Park og Miljø – Byliv og Drift

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag, tirsdag og torsdag klokken 9-14
    Onsdag klokken 10-14
    Fredag klokken 9-13

    Personlig henvendelse

    Kun efter forudgående aftale

    Telefon: 3821 4220