Gå til hovedindhold

Energispring Frederiksberg

Energispring Frederiksberg er et lokalt partnerskab som bygger bro mellem drift, teknik og strategi – som sammen skaber konkrete resultater mod en mere energieffektiv boligmasse, som er gearet til fremtidens energisystem. 

 

Hvad er Energispring Frederiksberg?  

Energispring Frederiksberg er et nyt lokalt partnerskab, hvor alle med ansvar for bygningerne på Frederiksberg, Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune samarbejder om at reducere energiforbruget, dele erfaringer og accelerere den grønne omstilling i etageboliger. Partnerskabet er en central del af Frederiksbergs Kommunes 2025 klimahandleplan, hvor målet er at opnå energibesparelser og klargøre bygningsmassen til lavtemperaturfjernvarme. 

 

Som partner får man adgang til:  

  • Faglige værktøjer og viden 

  • Et stærkt netværk 

  • Temamøder, netværksmøder og workshops 

  • Dataindsigt i energiforbrug og potentialer  

 

Energispring er for teknikere og fagfolk, som får det hele til at ske, men også for ledere og medarbejdere med et bredere og mere strategisk blik på energieffektiviseringer

Hvem kan være med?   

  • Almene boligorganisationer  

  • Private udlejningsejendomme  

  • Administratorer  

  • Driftsansvarlige  

  • Energi- og forsyningsaktører 

Det kræver ingen teknisk forudsætning at deltage – kun et ønske om at arbejde målrettet med energioptimering og dele erfaringer med andre.

 

Arrangementer

Du kan tilmelde dig ét af Energispring Frederiksbergs arrangementer her

Nedenfor viser et overblik over hvilke foreløbige værktøjer du som partner kan gøre brug af:

Kategori  

Målgruppe 

Værktøj  

Beboeradfærd 

Beboer 

Radiator guide 

Indeklimakort 

Beslutningsproces 

Bestyrelse 

Bygninger som en del af Energifællesskab  

Finansiering af potentielle energi og renoveringsprojekter 

Benchmark-værktøj (BUILD)  

Guide til serviceaftaler  

Teknik 

Drift

Fjernvarmeskilte 

Teknisk løft af varmemestre – Fjernvarmen holder kursus 

 

Hvis du vil have adgang eller vide mere så kontakt os på baeredygtig@frederiksberg.dk 

 

En del af noget større  

Regionalt Energispring

 

Energispring Frederiksberg er en del at et større regionalt Energispring, hvor kommuner, forsyningsselskaber og bygningsejere samarbejder om energioptimeringer gennem tværgående indsatser.

 

Grøn Omstilling i Etageboliger

 

Energispring Frederiksberg er en fortsættelse af projektet ’Grøn Omstilling i Etageboliger’, som er støttet af fra Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (EU-midler). Formålet er at udvikle løsninger som fremmer energieffektivisering, vedvarende energiproduktion, forbrugsfleksibilitet og udbredelse af lavtemperaturfjernvarme.

 

Du kan læse mere om Grøn Omstilling i Etageboliger her

 

Frederiksbergs Klimaplan 2025

 

Energispring Frederiksberg er en del af Frederiksberg Kommunes Klimahandleplan 2025. Partnerskabet er en konkret indsats som er med til at reducerer CO2-udledningerne i byen.

Indsatsens delmål er

  • Der opnås varmebesparelser på 6% i bygningsmassen i 2030, 12% i 2040 og 18% i 2050 sammenlignet med 2021.
  • I 2040 vil alle bygninger være klar til at modtage lavtemperaturfjernvarme.

 

Læs mere: Klimaplan 2025

Vil du vide mere eller være med?  

Hvis du gerne være med i Energispring Frederiksberg eller høre mere partnerskabet, skriv til baeredygtig@frederiksberg.dk