Gå til hovedindhold

Plejebolig

Her kan du læse mere om plejebolig, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at komme i betragtning til en plejebolig, og hvordan du søger. Nederst på siden finder du en oversigt over plejeboliger i Frederiksberg Kommune.

Indhold

    Søg om plejebolig
    Omflytning til en anden plejebolig

    Plejeboliger er for ældre borgere og personer med handicap, som vurderes at have enten svære eller totale fysiske og/eller mentale funktionsevnenedsættelser.

    Borgerne har typisk et omfattende plejebehov, som ikke kan tilgodeses i tilstrækkeligt omfang i den nuværende bolig med andre kommunale eller regionale hjælpeforanstaltninger.
    I plejeboliger er der fast personale tilknyttet, ligesom boligerne er indrettet til at tilgodese beboere med omfattende plejebehov. Du skal selv møblere din bolig på plejehjemmet, så det bliver hyggeligt og hjemligt, men du kan ikke have din egen seng med.

    Plejebolig er for ældre borgere, som har en svær og varig fysisk og/eller mental funktionsevnenedsættelse.

    Du har et omfattende plejebehov, som ikke kan tilgodeses i tilstrækkeligt omfang i den nuværende bolig med andre kommunale eller regionale hjælpeforanstaltninger.
    I plejeboliger er der fast personale tilknyttet, ligesom boligerne er indrettet til at tilgodese beboere med omfattende plejebehov.

    Når du søger om en plejebolig, behandles ansøgningen på baggrund af en helhedsvurdering 
    af din fysiske og mentale funktionsevne.

    I vurderingen bliver der lagt vægt på, om:

    • Du har svær eller total nedsat fysisk og/eller mental funktionsevne.
    • Du er afhængig af hjælp og har et stort behov for fysisk og psykisk pleje samt tryghed 
      og omsorg hele døgnet.
    • Dine muligheder for ved rehabilitering at genvinde dine funktionsevner er 
      afdækket.
    • Du har svært ved at planlægge din hverdag og varetage egne behov i hjemmet i et 
      omfang, hvor kommunen ikke har mulighed for at støtte dig i tilstrækkelig grad.
    • Du har et aktuelt og varigt behov.

    Ægtefælle, samlever eller registreret partner har mulighed for at få tildelt en plejebolig, hvis én af parterne opfylder visitationskriterierne. Der er særlige plejeboliger til ægtepar og samlevende på nogle af kommunens plejeboliger.

    Følgende plejehjem tilbyder ægtepar boliger: Dronning Anne-Marie Centret, Flintholm Plejeboliger, Kastanjehaven, Søndervang og Østervang. Hvis borgeren, som er godkendt til plejebolig, skulle afgå ved døden, har den efterladte ret til at blive boende.

    Generel venteliste:

    Hvis du søger bredt blandt alle kommunens plejecentre, er du omfattet af Frederiksberg Kommunes plejeboliggaranti. Det vil sige, at du vil få tilbudt en plejebolig indenfor to måneder fra den dag, du er blevet godkendt.

    Fritvalg:

    Hvis du har et ønske om at flytte ind på et eller flere bestemte plejecentre, er du ikke omfattet af Frederiksberg Kommunes plejeboliggaranti. Der kan derfor forekomme længere ventetid. Du opfordres til at søge plejebolig flere steder og gerne bredt, hvis der er stort behov for en plejebolig.

    Nej til bolig:

    Du kan godt takke nej til en plejebolig. Du vil derefter få en ny ventedato og hvis du søger under plejegarantien vil den starte forfra. I nogle tilfælde, alt efter årsagen, vil du blive kontaktet af Boligteamet for at afdække om du fortsat skal stå på venteliste.

    Omflytning:

    Hvis du bor i en plejebolig og har et ønske om at flytte til en anden plejebolig i kommunen skal du kontakte Frederiksberg Kommunes Boligteam. Du vil efterfølgende få tilsendt et omflytterbrev, som du skal underskrive og returnere. Du skal være opmærksom på, at en omflytning vil være forbundet med udgifter til blandt andet istandsættelse og husleje til to boliger i en periode.

    Ønsker anden kommune:

    Ønsker du en plejebolig i anden kommune end Frederiksberg, skal du i ansøgningen gøre opmærksom på dit ønske og oplyse, hvortil du gerne vil flytte. Din ansøgning skal godkendes i både Frederiksberg Kommune og i den kommune, du ønsker at flytte til.

    Bor du ikke i Frederiksberg Kommune, skal du kontakte din bopælskommune.

    Overtagelse:

    Du skal være opmærksom på, at når du tilbydes en plejebolig, er perioden mellem tilbud og indflytning meget kort. Det vil ofte sige, at du skal flytte ind i plejeboligen inden for 12 dage efter, at du er blevet kontaktet med et konkret tilbud om plejebolig. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal du give besked til det pågældende plejecenter med det samme, så boligen kan tilbydes til en anden.

    Indhold i boligen:

    Du skal selv møblere din plejebolig, så det bliver hyggeligt og hjemligt, men du kan ikke have din egen seng med.

    Betaling:

    Du skal betale indskud, husleje, el og varme i plejeboligen.

    For Betaniahjemmet og Søndervang beregnes huslejen individuelt, for nærmere oplysninger kontakt Pensionkommunal på tlf. 3821 5700.

    For alle plejeboliger gælder det, at en række ydelser er samlet i en servicepakke. Pakken indeholder blandt andet forplejning, beklædning, vask samt rensning af tøj, fodpleje og frisør. Som udgangspunkt får du tilbudt hele pakken.

    Du kan frit vælge, om du kun ønsker at modtage dele af servicepakken. Ydelser, som du eventuelt fravælger, skal du eller dine pårørende selv sørge for.
    Du kan kontakte de enkelte plejecentre for at høre nærmere om eventuelle udgifter.

    Du skal selv betale for udgifter forbundet med flytning og transport til plejebolig.

    Boligstøtte:

    Hvis du har spørgsmål om boligstøtte og ansøgning om dette, kan du kontakte Udbetaling Danmark på telefon 7012 8063. OBS - det har betydning for hvor meget du kan få i boligstøtte, at din kommende bolig er en plejebolig, som kommunen har visiteret dig til, giv derfor Udbetaling Danmark besked om dette ved henvendelsen. Ansøgning og beregning af boligstøtte kan foretages via www.borger.dk

    Indskudslån: 

    Lån til indskud søges via www.borger.dk

    Ydelsescenteret i Frederiksberg kommune kan kontaktes i tidsrummet kl. 9.00 og 12.00, på tlf. 3821 5700.

    Økonomisk tilskud til udgifter i forbindelse med selve flytningen: 

    Såfremt du ikke selv har midler til selve flytningen og udgifter forbundet hermed, herunder udgift til evt. dobbelt husleje, kan du søge om økonomisk tilskud til udgiften.

    Om du kan få bevilget tilskud eller ej, afhænger af din økonomiske situation.

    Folkepensionister og førtidspensionister (tilkendt før 2003) Søg personligt tillæg

    For øvrige søges via Søg enkeltydelse

    Ydelsescenteret i Frederiksberg Kommune kan kontaktes i tidsrummet kl. 9.00 og 12.00, på tlf. 3821 5700 hvis der er spørgsmål

    Får du afslag på din ansøgning, kan du klage over afgørelsen. Du skal sende klagen til Boligteamet senest fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Afgørelsen vil herefter blive revurderet.

    Hvis Boligteamet fastholder afgørelsen, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som træffer den endelige afgørelse.

    Plejecenter Fritvalg (antal dage)
    Akaciegården  63
    Benedikte  52
    Betaniahjemmet  72
    Dr. Anne-Marie Centret  266
    Flintholm  154
    Ingeborggården 136
    Kastanjehaven  78
    Lindehaven  18
    OK-Huset Lotte  85
    Søndervang  79
    Østervang  98
    Gennemsnit for borgere indflyttet de seneste 12 måneder 102

     

    - Tallene er opgjort den 4. august 2025 og viser ventetiden for de borgere, der er flyttet i plejebolig de seneste 12 måneder. Ventetiderne er vejledende og kan variere fra periode til periode. I den gennemsnitlige ventetid for borgere med frit valg indgår også borgere, der bor i en plejebolig, og som søger omflytning til en anden plejebolig. Ventetiden er beregnet på baggrund af seneste venteperiode, hvorfor ventetiden kan have været længere, hvis borgeren har takket nej til et eller flere tilbud. Tomme felter er ensbetydende med, at der ikke har været en indflytning de seneste 12 måneder.

    - Borgere, der søger bredt blandt alle kommunens plejecentre er under anvisningsgarantien og tilbydes en bolig senest  8 uger efter godkendelse.

    - Frit valg: borgere, der søger et eller flere plejecentre. 

    Plejeboliger i Frederiksberg Kommune

    Akaciegården

    Akaciegården

    Betty Nansens Allé 2A
    Telefon 3617 1822

    For at se relevante oplysninger om pågældende plejebolig såsom husleje, kan du klikke på nedenstående link
    Læs om Akaciegården

    Betaniahjemmet

    Betaniahjemmet

    Kong Georgs Vej 3
    Telefon 3886 7804

    For at se relevante oplysninger om pågældende plejebolig såsom husleje, kan du klikke på nedenstående link
    Læs om Betaniahjemmet

    Dronning Anne-Marie Centret

    Dronning Anne-Marie Centret

    Solbjerg Have 7
    Telefon 3528 5200

    For at se relevante oplysninger om pågældende plejebolig såsom husleje, kan du klikke på nedenstående link
    Læs om Dronning Anne-Marie Centret

    Flintholm plejeboliger

    Flintholm Plejeboliger

    Elga Olgas Vej 5
    Telefon 3821 5650

    For at se relevante oplysninger om pågældende plejebolig såsom husleje, kan du klikke på nedenstående link
    Læs om Flintholm plejeboliger

    Ingeborggården

    Ingeborggården

    Troels Lunds Vej 27-29
    Telefon 3871 3700

    For at se relevante oplysninger om pågældende plejebolig såsom husleje, kan du klikke på nedenstående link
    Læs om Ingeborggården

    Kastanjehaven

    Kastanjehaven

    Troels Lunds Vej 25
    Telefon 3821 3434

    For at se relevante oplysninger om pågældende plejebolig såsom husleje, kan du klikke på nedenstående link Læs om Kastanjehaven

    Lindehaven

    Lindehaven

    Betty Nansens Allé 16, 18, 20, 22.
    2000 Frederiksberg.
    Telefon: 6193 6073

    For at se relevante oplysninger om pågældende plejebolig såsom husleje, kan du klikke på nedenstående link
    Læs om Lindehaven

    OK-Centret Prinsesse Benedikte

    OK-Centret Prinsesse Benedikte

    Sankt Nikolaj Vej 4-6
    Telefon 3528 0100

    For at se relevante oplysninger om pågældende plejebolig såsom husleje, kan du klikke på nedenstående link
    Læs om OK-Centret Prinsesse Benedikte

    OK-Fonden Lotte

    Borgmester Fischers Vej 2A
    Telefon 3321 2029

    For at se relevante oplysninger om pågældende plejebolig såsom husleje, kan du klikke på nedenstående link
    Læs om OK-Fonden Lotte

    Søndervang

    Søndervang

    Nyelandsvej 87
    Telefon 3887 3216

    For at se relevante oplysninger om pågældende plejebolig såsom husleje, kan du klikke på nedenstående link
    Læs om Søndervang

    Østervang

    Østervang

    Godthåbsvej 83
    Telefon 3821 3500

    For at se relevante oplysninger om pågældende plejebolig såsom husleje, kan du klikke på nedenstående link
    Læs om Østervang

    Yderligere information

    Kontakt

    Boligteamet

    Sundheds- og Omsorgsafdelingen
    Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - fredag klokken 9-12

    Telefon: 3821 3382