Vil du starte et privat dagtilbud?
Ønsker du at oprette en privat vuggestue eller børnehave, kan du læse mere her.
Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (private leverandører af dagtilbud – pengene følger barnet) har per 1. oktober 2005 gjort det muligt for private leverandører at oprette dagtilbud for de 0-6 årige.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget et sæt godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud, som skal opfyldes, for at en ansøgning kan imødekommes. Godkendelseskriterierne omhandler økonomiske og fysiske forhold, de pædagogiske rammer samt forhold omkring optagelse, vedtægter, forældreindflydelse og tilsyn.
Ansøgning indsendes til kommunen, efterfølgende vil den blive forelagt Kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der ved ansøgning om oprettelse af en privatinstitution skal stilles et depositum på 30.000 kroner som tilbagebetales, når kommunen har truffet endelig afgørelse om etablering af institutionen. Der må forventes en behandlingstid på minimum 1,5 måned.
Tilskud pr. barn pr. måned fra Frederiksberg Kommune
Tilskuddet oplyses uden fripladstilskud og søskendetilskud.
Tilskud til drift 0-2 år: 11.134 kroner
Tilskud til drift 3-5 år: 5.664 kroner
Bygningstilskud 0-2 år: 1.236 kroner
Bygningstilskud 3-5 år: 824 kroner
Tilskud til administration 0-2 år: 352 kroner
Tilskud til administration 3-5 år: 179 kroner
Samlet tilskud 0-2 år: 12.722 kroner
Samlet tilskud 3-5 år: 6.664 kroner
Tilskuddet er pr. barn pr. måned. Det bliver reduceret, hvis privatinstitutionen har en ugentlig åbningstid på mindre end 49 timer, og/eller hvis der er flere end 7 lukkedage i 2025. Frederiksberg Kommunes institutioner må i 2025 holde lukket de tre dage før påske, dagen efter Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag samt to dage mellem jul og nytår.