Gå til hovedindhold

Privat dagpleje - skriv op og lær om kommunens dagtilbud

Lær hvordan Frederiksberg Kommune anviser børn til de private dagplejere, om det pædagogiske indhold, om lukkedage, tilsyn og andet, der har betydning for dit barn og jeres families hverdag.

Indhold

    Skriv dit barn op til privat dagpleje

    Se plads på ventelisten til privat dagpleje

    Se plads på ventelisten

    Frederiksberg Kommune anviser børn til de private dagplejere og opkræver forældrebetalingen. Når du skriver dit barn på venteliste til den private dagpleje, kan du ikke ønske en specifik dagplejer.

    Taksterne for forældrebetalingen findes under 'Priser for børnepasning'

    Da Frederiksberg Kommune anviser børn til de private dagplejere, har børn i private dagplejere de samme vilkår og rettigheder som børn i kommunale og selvejende dagtilbud.

    Læs om hvordan du skriver dit barn på venteliste i kommunens anvisningsregler for dagtilbud

    Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pladsanvisningen på telefon 3821 0100, mandag – fredag mellem kl. 9.00 – 13.00.

    Når dit barn starter i privat dagpleje, er det vigtigt, at I har dialog om, hvordan dagplejeren bedst kan understøtte dit barns trivsel og udvikling og skabe et trygt og stimulerende pædagogisk miljø for alle børnene i dagplejen. De private dagplejere arbejder ud fra formålsparagraffen i dagtilbudsloven og indholdet i den styrkede pædagogiske læreplan.

    Læs om dagtilbudsloven og den styrkede læreplan i Dagtilbudsloven 

    Den private dagplejer sørger for al forplejning, når barnet er hos dagplejeren. Hvis dit barn har allergier eller der skal tages andre kosthensyn, skal du tale med dagplejeren om det.

    Vurderer du sammen med den private dagplejer, at der er behov for særlig støtte til dit barn, kan I i samråd søge støtte og vejledning hos Frederiksberg kommunes PPR i Fællesrådgivningen for børn og unge eller hos de pædagogiske ressourcepædagogerne. Tag en dialog med den private dagplejer om behov og muligheder.

    Hvis den private dagplejer bliver syg og når den private dagplejer holder lukket, bliver børnene passet i gæstedagplejen. Gæstedagplejen foregår i Børnehuset Horisontens lokaler på Mariendalsvej 24b. 

    Den ugentlige åbningstid er mandag til torsdag fra 7.00 til 16.45 og fredag fra 07.00 til 16.00. 

    Den private dagplejer har ret til at holde lukket 6 uger om året. Herudover har den private dagplejer ret til at afholde 10 årlige fridage, der skal afholdes som enkeltdage. På disse dage er der mulighed for gæstepasning i gæstedagplejen – jf. ovenstående.

    Den private dagpleje er desuden lukket i weekenden, på helligdage, den 5. juni og den 24. december. På disse dage er der ikke mulighed for gæstepasning i gæstedagplejen. 

    Hvis du flytter til en anden kommune, skal du udmelde dit barn via Den Digitale Pladsanvisning med 1 måneds varsel til den 15. eller den sidste dag i en måned.
     
    Hvis dit barn skifter til et kommunalt eller selvejende dagtilbud i Frederiksberg Kommune, sker udmeldelsen automatisk. 

    Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg fører tilsyn med private dagplejer jævnfør kommunernes tilsynsforpligtelse.
     
    Tilsynspligten består i at sikre, at de private dagplejeres hjem er egnede til ophold for de børn, som tilbuddet er bestemt for, og at den pædagogiske opgave løses med det indhold og den kvalitet, som lovgivningen og politikerne har fastlagt.
     
    I Frederiksberg Kommune varetages tilsynet med de pædagogiske forhold primært af Dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter.