Gå til hovedindhold

Udvikling og vækst

Her kan du læse mere om mulighederne for at udvikle din virksomhed med hjælp fra kommunens samarbejdspartnere i Erhvervshus Hovedstaden.

Indhold

    Mange virksomheder mangler overblik over næste skridt i deres udvikling. Skal der investeres i nye markeder, digitalisering eller noget helt tredje?

    I Frederiksberg Kommune kan virksomheder få gratis, uvildig sparring hos Erhvervshus Hovedstaden.
    Hvert år får mere end 5.000 virksomheder i hovedstadsregionen sparring til at afklare muligheder og komme videre.

    Et forløb starter typisk med en kort, uforpligtende dialog, hvor virksomhedens situation bliver gennemgået.
    Det kan fx handle om vækst, eksport, digitalisering eller bæredygtighed – alt efter behov.

    Har du styr på dit pitch inden mødet med nye investorer eller långivere? Hvordan kan du som leder bedst gøre en forskel? Er jeres indtjeningsmodel holdbar på lang sigt?

    Erhvervshus Hovedstaden står klar med sparring og rådgivning inden for en bred vifte af emner fra digitalisering og grøn omstilling til kapital, ledelse og forretningsudvikling samt mange andre emner, som er relevante for din virksomhed. Erhvervshuset afholder også kurser og events, som er gratis at deltage i.

    Find det, du har brug for på Erhvervshus Hovedstadens hjemmeside herunder:

    Book et møde med en forretningsudvikler her 

    Find alle virksomhedsarrangementer her

    Find tilskudsmuligheder og programforløb her 

    Rådgiver du virksomheder? Klik her og få et overblik over aktuelle annonceringer, netværksarrangementer og tilskud til dine kunder.