Gå til hovedindhold

Omklædning

I Frederiksberg Svømmehal finder du på 1. sal den almindelige omklædning. Herrernes omklædning findes i venstre side og damernes i højre side.

Indhold

    Dame- og herreomklædning

    Omklædningsrummene er udstyret med alle nødvendige faciliteter for at sikre, at man kan skifte og forberede sig til svømning. 

    I herrernes omklædning er der dampbad. I damernes omklædning er der sauna. Ønsker man som mand at benytte sauna eller som kvinde at benytte dampbad, er det muligt i luksusomklædningen, hvor der i både herrernes og damernes luksusomklædning er såvel sauna som dampbad.

    Børn på 8 år og derover skal klæde om i eget køns omklædningsrum.

    Da Frederiksberg Svømmehal blev bygget i 1934, blev der ikke tænkt i at lave kønsneutrale omklædningsrum. Det kan dog i begrænset omfang faciliteres for svømmehalsgæster (ikke for kurbadsgæster). Har du behov for særlige omklædningsforhold, er du velkommen til at kontakte personalet, der vil forsøge at finde den bedst mulige løsning. Bedst mulighed for kønsneutral omklædning findes i Flintholm Svømmehal.  

    Skabe

    Til skabene i omklædningen skal man benytte en tyver eller en polet. Man kan låne en polet i receptionen eller købe en, som man kan bruge igen og igen.

    Når man forlader svømmehallen, skal skabet være tømt, og nøglen til skabet skal efterlades. Skabene tømmes hver aften, og efterladte genstande kan afhentes i receptionen. Hver uge afleveres værdigenstande på Hittegodskontoret på Politigården.