Loppetorv på Frederiksberg
Er du interesseret i at være en del af loppetorvet på Frederiksberg så læs her, hvordan du får et stade.
Loppetorvet har åbent hver lørdag fra 9 til 15 fra 5. april til 18. oktober 2025. Dog er der ikke loppetorv lørdag den 16. august 2025, da pladsen benyttes i forbindelse med afholdelse af Copenhagen Pride Parade.
Fra juni er loppetorvet flyttet over på den nye plads bag rådhuset John Winthers Plads.
Det er ikke tilladt at parkere på John Winthers Plads. Det er muligt - efter stadevagtens henvisning - at køre forsigtigt ind ad brandvejen fra lynladerstationen, læsse dine varer af, og køre ud igen for at parkere. Først herefter kan du begynde at pakke dine vare ud og stille op på pladsen.
Booking af stadepladser åben for alle. Du skal bruge MitID og betalingskort/Mobile Pay.
Vi tager forbehold for, at der kan være enkelte andre dage i sæsonen, hvor der ikke kan afholdes loppetorv på grund af andre arrangementer på Rådhuspladsen. I givet fald fjernes dagene i bookingsystemet, og eventuelle stadeholdere får besked herom med digital post hurtigst muligt.
Sådan gør du
- Du skal logge ind med MitID for at booke en stadeplads.
- Du skal have betalingskort eller MobilePay klar, da bookingen ikke kan gennemføres uden betaling
- Husstanden kan booke max 3 stader pr. sæson.
Bemærk:
- April og maj afholdes loppetorvet på rådhuspladsen og Georg Carstens Plads
- Fra 7. juni afholdes loppetorvet på den nye plads bag rådhuset.
John Winther Plads blev indviet den 7. juni 2025 og der vil hen over sommeren 2025 stadig ske små ændringer på pladsen i forhold til byudstyr med mere.
Der afholdes løbende evaluering af loppetorvet efter det er flyttet tilbage bag rådhuset på den nye plads.
Adgang til pladsen
Ind- og udkørsel fra pladsen:
I forbindelse med loppetorvet er det muligt at køre ind på pladsen for at læsse sine varer af på stadepladsen og køre ud igen med det samme. Opstilling af varer må først ske efter bilen er kørt ud fra John Winthers Plads, da pladsen er trang.
Ind- og udkørsel sker ad brandvejen fra Frederiksberg Bredegade ved siden af lynladerstationen, hvor stelerne bliver sænket. Der er ikke mulighed for ind- og udkørsel andre steder på pladsen.
Det er til enhver tid stadevagten, der på dagen vurderer, om det er trafiksikkert at lukke biler ind på pladsen. Blandt andet i forhold til, hvor mange mennesker, der er på John Winthers Plads.
Det er ikke tilladt at parkere på John Winthers Plads eller opstille trailers med mere på stadepladsen, da det ikke er parkeringsareal, ligesom der er brandvej gennem pladsen, som under ingen omstændigheder må blokeres.
Tidsrum:
Stadevagten åbner for indkørsel om morgenen, når de ankommer til John Winthers Plads (senest kl. 8, men oftest ca. 1 time tidligere). Der lukkes for ind- og udkørsel senest kl. 8.45, hvor alle biler skal have aflæsset og være ude fra pladsen.
Der åbnes igen for ind- og udkørsel efter kl. 15, hvor loppetorvet lukker. Alle biler skal have pålæsset og være ude af pladsen senest 16.30, hvor stelerne køres op og lukker John Winthers Plads af.
Markering og indretning af stadepladser:
Stadepladserne er markeret med ”søm” i de fire hjørner. På det ene hjørnesøm står nummeret på stadepladsen, ligesom der er en pil på sømmet, som viser hvilken plads nummeret tilhører. Af hensyn til passage for besøgende på "stierne" mellem pladserne samt brandvejen, må der ikke opstilles varer med mere uden for det tildelte areal.
Der er brandvej og flugtarealer på arealet langs stadepladserne fra indkørslen ved lynladerstationen på Frederiksberg Bredegade hen til Møstings Hus. Det er derfor vigtigt at de opstillede effekter på stadepladserne holdes inden for det tildelte areal (mellem "sømmene" i de fire hjørner). Henstillinger fra stadevagten om at rykke sine ting, hvis de opstilles uden for det tildelte areal, skal straks følges.
Affaldssortering:
Der opstilles containere til affaldssortering på arealet ved rådhuset. Her har du mulighed for at komme af med ting, som du ikke ønsker at tage med hjem.
Bemærk, at det ikke er muligt at aflevere ting til forbrænding ved loppetorvet. Restaffald skal du tage med hjem og putte i beholderen til restaffald. Storskrald skal du køre på genbrugsstationen eller aflevere som storskrald, hvor du bor.
Det er ikke tilladt at efterlade ting på pladsen eller ved de almindelige skraldespande på pladsen.
Til loppetorvet kan der bookes 1 stadeplads per husstand per stadedag og maksimum 3 stadepladser til sæsonen. Husk at sætte dig ind i torvereglerne.
Priser 2025:
Lille stadeplads (A):
Pris: 457 kroner
Størrelse: ca. 2 x 4 meter
Stor stadeplads (uden bogstav):
Pris: 763 kroner
Størrelse: ca. 4 x 4 meter
Du kan afbestille din stadeplads til og med tirsdagen før din stadedag. Afbestilling kan kun ske via selvbetjeningsløsningen.
Der kan gå op til 14 dage, før pengene bliver tilbageført til det betalingskort, der er benyttet ved booking.
Stadepladsen kan ikke afbestilles senere end tirsdag før stadedagen, ligesom gebyret ikke vil blive tilbagebetalt ved udeblivelse, manglende afbestilling, sygdom eller lignende, medmindre kommunen selv bliver nødt til at anvende arealet til andet formål.
Hvis du ønsker en anden stadeplads eller dag, end du allerede har booket
Det er ikke muligt at få flyttet sin booking til en anden stadeplads eller dag. Hvis du ønsker dette, skal du afbestille den plads du ikke ønsker, hvorefter du kan booke en anden stadeplads.
Gebyret for den afbestilte stadeplads bliver automatisk tilbageført inden for 14 dage efter afbestilling.
Det er ikke muligt at få flyttet sin booking til en anden plads "manuelt" ved at kontakte Vej, Park og Miljø, når afbestillingsfristen af udløbet.
Hvis du er flyttet
Vær opmærksom på, at hvis du er flyttet, efter du har booket dine stader, vil du ikke kunne se bookingerne ved login, da systemet ikke automatisk opdaterer oplysningerne efter bookingen er gennemført. Du skal derfor skrive til os med oplysning om din nye adresse (oplys aldrig dit cpr.nr. i en mail), så adresseoplysningerne i bookingsystemet kan opdateres. Du vil herefter kunne se dine bookinger igen.
Hvis du har fået nyt betalingskort
Hvis du har fået nyt betalingskort, skal du skrive til os herom via kontaktboksen nedenfor (oplys aldrig dit cpr.nr. i en mail), således at vi kan refundere stadegebyret for din afbestilte stadeplads til din nemkonto i stedet.
Der er ingen venteliste, du skal selv holde øje med om der kommer afbestillinger.
Alle afbestillinger foretages via selvbetjeningen. Der kommer løbende afbestillinger til hele sæsonen, dog er tirsdag sidste afbestillingsdag til førstkommende stadelørdag.
Afbestilte stader frigøres automatisk umiddelbart efter afbestilling, således at andre kan booke stadet. Du skal således selv holde øje med, om der er ledige stader.
Det er IKKE muligt at møde op på stadedagen og blive tildelt en stadeplads, hvor stadeholderen ikke er mødt op.
Stadepladser kan kun bookes og afbestilles via selvbetjeningsløsningen. Afbestilling skal ske senest tirsdag inden stadedagen og ledige stader kan bookes til og med fredag inden stadedagen.
Du kan her se en liste over ledige stadepladser
- Listen over ledige stadser viser datoerne for alle kommende stadedage og opdateres automatisk med aktuel status, når siden åbnes.
- Stadenumre med A er små stader, stadenumre med B er mellem pladser og stadenumre uden bogstav er store stader.
- Hvis der ikke står nogle stadenumre ved den enkelte dato, er det fordi alle stader er booket til denne dato.
- OBS: Man kan ikke booke stader fra denne liste. Dette kan kun ske ved login med NemID via selvbetjeningen ovenfor.
På loppetorvet bag rådhuset er der mulighed for at aflevere ting til genanvendelse som pap, papir, tøj (både til genbrug og til tekstilaffald), metal, elektronik og plast.
Aflevering af glas henvises til de respektive offentlige affaldsbeholdere.
Når beholderne er fyldt, eller hvis du har effekter, der ikke passer i beholderne, såsom møbler, videobånd, cd’er og madrester, er du forpligtet til selv at tage dine effekter med hjem eller køre dem på genbrugsstationen.
Bemærk, at det ikke er muligt at aflevere ting til forbrænding ved loppetorvet. Restaffald skal du tage med hjem og putte i beholderen til restaffald. Storskrald skal du køre på genbrugsstationen eller aflevere som storskrald, hvor du bor.
Hvornår må jeg stille op på min stadeplads?
Du må påbegynder opstilling på din stadeplads 1 time før åbningstiden, og du skal have pakket sammen og ryddet alt fra din stadeplads senest 1 time efter lukketiden. Det vil sige opstilling må ske fra kl. 8 og pladsen skal være ryddet senest kl. 16.
Er der mulighed for at låne borde og lignende?
Nej. Det er ikke muligt at låne borde og lignende. Du skal selv medbringe alt til stadet.
Er der nogen man kan kontakte på selve loppetorvet?
Der er en stadevagt fra Frederiksberg Gartner- og Vejservice til stede på pladsen i hele loppetorvets åbningstid. Stadevagten har en liste over hvem, der har booket hvilke stader, og kan føre stikprøvekontrol med, at den der har booket stadepladsen også er til stede.
Hvis du er i tvivl om, hvilket stadenummer du har booket eller en anden har stillet op på pladsen, skal du kontakte stadevagten.
Der er en bil parkeret på min stadeplads
Da stadepladserne ind mod rådhuset ligger på en parkeringsplads, er der en risiko for, at der holder nogle biler parkeret på trods af skiltning om parkeringsforbud.
Holder der en parkeret bil på din stadeplads, så du ikke kan benytte den, skal du som udgangspunkt tage kontakt til stadevagten. Stadevagten kan herved notere forholdene omkring stadepladsen i stadeprotokollen.
Stadevagten har mulighed for at kontakte politiet, som kan forsøge at kontakte ejeren med henblik på at få flyttet bilen hurtigst muligt. Stadevagten kan ikke fjerne bilen. Det er udelukkende politiets vurdering, om dette skal ske, ligesom det i er politiet, som i givet fald sørger for det.
Hvis du vælger at stille op på stadet uden at tage kontakt til stadevagten, accepterer du herved forholdene på pladsen og kan ikke efterfølgende forvente at få refunderet stadegebyr helt eller delvist.
Stadevagten kan eventuelt henvise til et erstatningsstade, hvis det ikke allerede er tildelt en anden. Du kan også efter aftale med stadevagten vælge at stille op på den begrænsede plads på stadet ved den parkerede bil, hvorved du accepterer forholdene på pladsen. Stadevagten kan her notere forholdene i stadeprotokollen. Hvis du har spørgsmål eller lignende skal du efterfølgende skrive til Frederiksberg Kommune.
Hvis du vælger, at du ikke ønsker er stille op på grund af en parkeret bil og i stedet tager hjem igen, skal du meddele dette til stadevagten, så forholdene kan blive noteret i stadeprotokollen. Hvis du har spørgsmål eller lignende i den forbindelse skal du efterfølgende skrive til Frederiksberg Kommune.
Jeg kan ikke se mine bookinger, når jeg logger ind med MitID. Hvad skal jeg gøre?
Hvis du er flyttet, efter du har booket dine stadepladser, vil du ikke længere kunne se dem ved login, da oplysningerne ikke automatisk opdateres efter bookingen er gennemført.
Hvis dette er tilfældet, skal du skrive til os med oplysning om din nye adresse (oplys aldrig dit cpr.nr. i en mail), så adresseoplysningerne i bookingsystemet kan opdateres. Du vil herefter kunne se dine bookinger igen.
Jeg skal afbestille mit stade eller udskrive mit stadebevis, men har ikke en kvittering på mail. Hvad skal jeg gøre?
Du skal logge ind på stadebookingen med MitID. Når du er logget ind kan du - under billedet af loppetorvet - se en liste over husstandens bookede stader. Du kan fra denne liste udskrive stadebeviset til den enkelte stadedag eller afbestille stadet senest tirsdag inden stadedagen, såfremt du skulle blive forhindret i at deltage.
Når jeg logger ind med mit MitID, kan jeg se min(e) bofælle(r)s bookinger. Hvorfor kan jeg det?
Bookinger er knyttet op på din folkeregisteradresse og ikke på navn, da systemet ellers ikke kan "lukke af" for, at der kun kan bookes 3 stadepladser per husstand til sæsonen. Der er ikke adgang til hinandens MitID eller lignende, men man har adgang til at se alle husstandens (folkeregisteradressens) bookinger til sæsonen.
Aflyses loppetorvet ved regn eller lignende?
Nej. Som udgangspunkt aflyses loppetorvet ikke på grund af vejret.
Aflysning sker som udgangspunkt kun, hvis arealet skal benyttes til andet formål eller
Må jeg parkere min bil eller trailer på min egen stadeplads?
Nej. Der er parkeringsforbud på pladsen i forbindelse med loppetorvet. Det er derfor ikke tilladt at parkere. Heller ikke på sin egen stadeplads.
Jeg har et andet spørgsmål
Du er velkommen til at skrive til os på frb-loppetorv@frederiksberg.dk
Kontakt
Vej, Park og Miljø – Byliv og Drift
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Telefontid
Mandag, tirsdag og torsdag klokken 9-14
Onsdag klokken 10-14
Fredag klokken 9-13
Personlig henvendelse
Kun efter forudgående aftale
Telefon: 3821 4220