Gå til hovedindhold
Social og sundhed

Social Fællesskabsdag 2026 og uddeling af årets to frivillighedspriser

Den 30. september 2026 inviterer vi til Social Fællesskabsdag 2026 i Kedelhallen på Frederiksberg. Kom og vær med, når vi fejrer det frivillige, sociale engagement på Frederiksberg og uddeler årets to sociale frivillighedspriser.

24. sep. 2026

Indhold

    Kom og vær med til en dag i frivillighedens tegn, når vi sammen skal fejre det frivillige, sociale engagement på Frederiksberg. 

    Glæd dig til en hyggelig dag med kaffe, kage og kolde drikke, fællessang og inspirerende møder med lokale foreninger.

    Besøg de mange stande, få indblik i det frivillige sociale arbejde på Frederiksberg, og hør om de forskellige muligheder for at engagere sig.

    Dagen rundes af med uddelingen af årets sociale frivillighedspriser, hvor vi hylder to særligt engagerede frivillige indsatser.

    Program:

    Kl. 14.00 – 13.10 – Velkomst

    Kl. 14.10-14.30 fællessang ved koret fra Betty samt David Springborg og Frida Jacobi 

    Kl. 14.30 – 15.45 – Åbne stande med frivillige, sociale foreninger, der vil fortælle om og vise det sociale arbejde, de laver på Frederiksberg 

    Kl. 15.45 – 16.00 – Fortællinger fra frivillige foreninger på Frederiksberg

    • HUSRUM
    • Røde Kors Hovedstaden
    • Ældre Sagen Frederiksberg
    • Junkfood

    Kl. 16.20 – 16.40 – Fællessang v/David Springborg og Frida Jacobi

    Kl. 16.40 – 17.10 – Uddeling af frivillighedspris til forening og person 

    Kl. 17.10 – 17.15 – Tak for i dag 

    Arrangementet finder sted fredag den 30. september 2026 fra kl. 14.00-17.15, og afholdes i år i Kedelhallen på Nyelandsvej 75A, 2000 Frederiksberg.

    Dagen bliver til i et samarbejde med Frederiksberg Udsatteråd og Frederiksberg Frivillighedsforum. Har du spørgsmål om dagen, kan du kontakte frivillighedsteamet på: FrivilligforFrederiksberg@frederiksberg.dk 

    Alle er velkomne - vi ses til en festlig og spændende dag den 30. september!