Gå til hovedindhold
Nyheder

Søg om at komme på vores grundliste som nævning eller domsmand

Vil du være med til at dømme i straffesager og samtidig tjene en god skilling på det?
Så kan du fra den 5. oktober søge om at komme på vores grundliste som nævning eller domsmand for perioden 1. januar 2028 til 31. december 2031.

21. sep. 2026

Indhold

    Som lægdommer er du med til at træffe afgørelser på lige fod med de juridiske dommere. Det er altså ikke bare en tjans – du får en reel rolle i retssystemet og et indblik i, hvordan retssager foregår.

    Du får 1.100 kroner per dag, og hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du også dækket dine transportudgifter. Der bliver trukket A-skat af honoraret, som bliver sat ind på din NemKonto.

    For at komme i betragtning skal du blandt andet bo på Frederiksberg, være dansk statsborger og have valgret til Folketinget.

    Læs mere om kravene på vores hjemmeside.