Vær med til at indvie det nye byrum ved Frederiksberg Idrætspark
Kom med til indvielsen af Frederiksbergs nye grønne og levende mødested tirsdag den 28. november kl. 13-15.
Det nye byrum er udviklet i tæt samarbejde med lokale skoler, idrætsforeninger og naboer - med fokus på unge, idræt og natur. Her er plads til både ro og aktivitet, træning og ophold, og et grønt udtryk med blomstrende hjørner og biodiversitet.
Kom og oplev, hvordan byen og idrætsparken bindes sammen med nye mødesteder, træningsredskaber og et aktivt hegn, der inviterer til bevægelse og fællesskab.
Alle er velkomne – vi glæder os til at fejre det med jer!
Projektet er støttet af Lokale og Anlægsfonden og Frederiksbergfonden.
Program:
- 13:00 - Velkomst og taler fra bl.a. borgmesteren og Frederiksbergfonden
- 13:25 - Snorklipning
- 13:30 - Aktiviteter, underholdning og forplejning
Indvielse af nyt byrum ved Frederiksberg Idrætspark
Tid: Tirsdag den 28. oktober kl. 13-15
Sted: Sønderjyllands Allé 4 (indgang v. Damsøbadet), 2000 Frederiksberg