Gå til hovedindhold

Vinteren er på vej - husk at rydde for sne og is

Vinteren er lige om hjørnet, og dermed også sæsonen for at rydde sne og sikre fortove mod is, sne og glat føre.

18. nov. 2025

Indhold

    På de offentlige veje har du som tilgrænsende grundejer forpligtelse både til at glatførebekæmpe og at rydde fortovet for sne.

    På private fællesveje omfatter forpligtelsen også halvdelen af kørebanen ud for din matrikel.

    Når du glatførerbekæmper og rydder for sne må du ikke benytte kemiske midler, som salt, til glatførebekæmpelse og snerydning. Brug i stedet grus, CMA, kalksaltpeter, urea eller lignende på færdselsarealer og trapper. 

    Bor du på en af kommunens oplandsveje eller klimaveje kan andet end brug af CMA, kalksalpeter eller urea på fortovene og vejene skade drikkevandet. Du må ikke brug grus på en oplandsvej eller en klimavej, fordi det kan stoppe drænfunktionen af drænasfalt, eller fylde indløbselementer. Er du i tvivl om, om din vej er en oplandsvej eller en klimavej, kan du se mere på denne side

    Læs mere om dine forpligtigelser som grundejer på frederiksberg.dk/snerydning

    Glatførebekæmpelse på klimavej