Gå til hovedindhold

Nævninge og domsmænd (grundlisten)

Frederiksberg Kommunes Grundlisteudvalg indstiller hvert fjerde år nævninge og domsmænd (lægdommere) til Østre Landsret. Det sker ved, at grundlisteudvalget rekrutterer personer til en grundliste, hvorfra Østre Landsret ved lodtrækning udtrækker lægdommere for de kommende fire år.

Indhold

    Tilmeld dig grundlisten

    Du kan nu søge om optagelse som nævning eller domsmand for perioden 1. januar 2028 - 31. december 2031.

    Grundlisten skal afspejle befolkningens sammensætning i kommunen. Det kan få betydning for, hvem der bliver optaget på listen. Selv om du har opfyldt kravene, kan du derfor ikke være sikker på, at du bliver optaget.

    • Lægdommere deltager på lige fod med de juridiske dommere. Som lægdommer er du med til at dømme andre, og det er derfor et stort ansvar.
       
    • Du skal regne med at blive indkaldt til at være lægdommer ca. fire gange årligt. Normalt er der kun tale om en enkelt dag, men der kan være sager, der tager flere dage eller uger. 
       
    • Du bliver indkaldt med mindst tre dages varsel som domsmand og en uge som nævning.
       
    • Du har krav på at få fri fra dit arbejde, når du skal være domsmand eller nævning. Din arbejdsgiver må ikke pålægge dig, at du skal bruge feriedage på det.  
    • Du bor på Frederiksberg
    • Du er dansk statsborger
    • Du har valgret til Folketinget
    • Du skal kunne tale og forstå dansk
    • Du har en ren straffeattest
    • Du er født den 1. januar 1951 eller senere
    • Du må ikke være ude af stand til at varetage en lægdommers pligter på grund af åndelig eller legemlig svaghed.
    • Ministre
    • Ansatte i ministeriers departementer og ansatte i chefstillinger i de under departementerne hørende underordnede myndigheder
    • Ansatte ved domstolene og i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og andre myndigheder på Justitsministeriets område
    • Advokater og advokatfuldmægtige
    • Præster i folkekirken og andre trossamfund.

    Grundlistens sammensætning skal afspejle sammensætningen af de borgere, der bor i Frederiksberg Kommune med hensyn til køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse mv.

    Når Grundlisteudvalget har sammensat grundlisten, sendes den til Østre Landsret. De trækker så lod blandt de personer, der står på alle kommunernes grundlister.
    Herefter udtager Østre Landsret domsmænd og nævninge i straffesager.

    Du får besked efter marts 2027, om du er optaget på den grundliste, kommunen sender videre til Østre Landsret.

    Optagelse på grundlisten betyder dog ikke, at du er sikret en plads som nævning eller domsmand.

    Det vil være Østre Landsret, der efterfølgende ved lodtrækning udtrækker de borgere, de har brug for - for de kommende fire år.

    Det betyder, at du kun hører fra dem, hvis de indkalder dig. De indkalder i løbet af 2027.

    • Som nævning og domsmand (lægdommer) får du 1.100 kroner pr. dag.
       
    • Du får dækket udgifter til transport, hvis du bor mere end 3 km. fra retten.
       
    • Domstolene oplyser dit honorar til Skattestyrelsen, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i Digital Post.

    Yderligere information

    Kontakt

    Valgkontoret

    Telefontid

    Mandag - fredag klokken 9-15

    Åbningstider

    Mandag klokken 9-17
    Tirsdag - fredag klokken 9-13

    Adresse

    Borgerservice, Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1, 1. sal
    2000 Frederiksberg

    Telefon: 3821 2101