Vaccinationer
Det er Sundhedsstyrelsen der sammensætter vaccinationsprogrammerne i Danmark. Vaccination tilbydes til både voksne og børn for at forebygge en række smitsomme sygdomme.
Sundhedsstyrelsen kører nationalt med tre vaccinationsprogrammer som omfatter sæsonvacciner mod influenza og covid-19, vaccinationsprogrammet for gravide samt børnevaccinationsprogrammet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle over 65 år får en booster-vaccination mod covid-19. Personer under 65 år i øget risiko for et alvorligt forløb af covid-19 kan også tilbydes vaccination. Er du i tvivl om hvorvidt du er i risikogruppen kan du konsultere din egen læge.
Læs mere om tilbuddet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle over 65 år får influenzavaccination. Personer under 65 år i øget risiko for et alvorligt forløb af covid-19 kan også tilbydes vaccination – det omhandler blandt andet gravide i 2. og 3. trimester, kronisk syge eller andre der på anden vis er i særlig risiko. Tal eventuelt med din egen læge herom.
Læs mere om tilbuddet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Du kan blive vaccineret på regionale vaccinationssteder, som ligger mange steder rundt i landet, fra den 1. oktober til den 20. december.
Du bestiller tid på www.vacciner.dk Her kan du finde det sted og den tid, der passer dig bedst.
Hvis du har brug for hjælp til at bestille tid til vaccination, kan du ringe til
Region Hovedstaden på telefon: 38 64 99 01 mellem klokken 10-14 på hverdage
For beboere på plejehjem er der et særligt vaccinationstilbud, da de kan blive vaccineret på deres plejehjem.
Det er vigtigt, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i børnevaccinationsprogrammet for at begrænse risikoen for smitte i daginstitutioner og skoler, hvor mange børn er sammen.
Frederiksberg Kommune opfordrer til, at du tager imod tilbuddet om gratis vaccination til gavn for dig og dine børn – til gavn for os alle.
Vaccinationerne i programmet sker hos egen læge. Ønsker du oplysninger om de enkelte vaccinationer, kan du kontakte egen læge eller Sundhedstjenesten på telefon 3821 1110.
Du kan se det senest opdaterede børnevaccinationsprogram på Statens Seruminstituts hjemmeside.
Formålet med at blive vaccineret i din graviditet er at beskytte dit barn i maven, dig selv eller begge dele.
Du kan læse hvilke vacciner der indgår i vaccinationsprogrammet, samt hvornår det er relevant at få vaccinerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Læs om vaccinationsprogrammet for gravide