Gå til hovedindhold

Bliv en del af Frederiksbergs pantsystem for takeaway-emballage

Læs mere om pantsystemet, som er en fælles åben ordning, hvor genbrugelige to go-kopper indsamles, rengøres og genbruges.

Indhold

    Ordningen gør det nemt for jer at tilbyde genbrugelig emballage til jeres kunder og være med til at reducere klimapåvirkningen og affald i byen. I første omgang vil ordningen inkludere genbrugskopper, men ambitionen er, at mademballage også vil indgå i systemet i fremtiden. 

    Systemet er udviklet for at gøre genbrug let for både virksomheder og borgere. Frederiksberg Kommune har indgået aftale med den danske virksomhed New Loop, som drifter hele systemet.  

    Fordele for jeres virksomhed 

    • Nemt alternativ til engangsemballage 

    • Styrker jeres grønne profil og viser engagement for jeres kunder.  

    • I bliver klar til kommende EU-krav 

    Forsøgsordningen - vær med og få hjælp

    Vil du være med til at gøre en forskel? Frederiksberg Kommune kører i de kommende to år et forsøgsprojekt, hvor kommunen i samarbejde med virksomheder afprøver systemet. Din virksomhed kan derfor blive en del af pantsystemet, og få hjælp til bl.a.:  

     

    • Indendørs returstation: som gør det muligt for gæster at returnere kopper enkelt og friktionsfrit – med automatisk pantrefusion 

    • Etablering af logistikaftaler for levering af genbrugskopper og afhentning af brugte kopper.  

    • Uddannelse af alt personale i brugen af systemet  

    • Tilpasning af det digitale system, så det er integreret med virksomhedens eksisterende workflows 

    • Informations- og kommunikationsmateriale: visuelle “How-to” guides til gæster og personale. Fysiske materialer til butik: skilte, stickers mm. SoMe-pakke med grafisk materiale og tekstskabeloner. 

     

    Jeres deltagelse bidrager med værdifulde erfaringer og data om pantsystemets anvendelse, som kan bruges til at udvikle fremtidens genbrugsløsninger for emballage i byrummet.  

     

    Vil du høre mere? 

    Kontakt New Loop på mail info@newloop.dk & tlf +4577423456  

     

    Har du spørgsmål til projektet? 

    Kontakt projektleder Celina Nitsche Aagaard på celnit@frederiksberg.dk  

     

     

    Spørgsmål og svar

    Det er der mange grunde til. Frederiksberg Kommune vil gerne være med til at understøtte, udvikle og afprøve nye løsninger, der gør det lettere for virksomheder og borgere at tage klimavenlige valg. Forbruget af takeaway er stigende og dermed er emballagemængderne det også. Ofte bruges emballage til takeaway kun i kort tid, hvorefter det smides ud og ofte ender til forbrænding.  

    Frederiksberg Kommune har med det etablerede pantsystem muliggjort at caféer og andre serveringssteder kan vælge at tilbyde deres kunder et genbrugeligt alternativ til engangsemballagen, uden at skulle levere emballagen tilbage til det sted, hvor man har købt sine drikkevarer. Det er samtidig håbet, at forsøget med pant på takeaway-emballage vil skabe en renere by med mindre affald. 

    New Loop er tilgængelig på Frederiksberg og i København K. Se vores kort over Returpunkter her.

    Vi forstår, at det kan være frustrerende at støde på tekniske udfordringer, når du bare ønsker at returnere din kop og få din pant tilbage. Men bare rolig, New Loop er her for at hjælpe!

    Hvis du oplever problemer med at skanne QR-koden på din pantkop, kan du tage et billede af koden og vedhæfte det i en email til support@thenewloop.dk. New Loop teamet vil hurtigt kunne identificere problemet og sørge for, at du får din pant retur uden besvær.

    Lukkede pantsystemer: I lukkede miljøer, som fx på arbejdspladser, er pantsystemet tilpasset til virksomheden, der står for pantbetalingen og håndteringen af retur. Det betyder, at medarbejderne frit kan tage en kop eller anden emballage uden selv at betale pant. I stedet betaler virksomheden panten samlet, og når emballagen returneres, får virksomheden beløbet tilbage. Dette gør systemet nemt og bekvemt og støtter genbrug uden ekstra omkostninger for medarbejderen.

    Åbne pantsystemer: I åbne miljøer som caféer og offentlige områder kan emballagen frit bevæge sig uden for et bestemt område, og den kan returneres flere steder. Her betaler brugeren et lille beløb i pant, som refunderes ved retur. Det system sikrer, at kopper og emballage bliver returneret, rengjort og genbrugt, hvilket mindsker brugen af engangsemballage. Desuden kan emballagen afleveres på forskellige lokationer, hvilket gør det mere bekvemt for forbrugeren og øger andelen af emballage, der kommer retur til genbrug.

    Leveringstiden afhænger af størrelsen på din ordre og omfanget af den løsning, du har behov for. New Loop arbejder hurtigt og kan som regel levere med relativt kort varsel. Kontakt New Loop for en snak om dine specifikke behov og for at få mere information om leveringstider for dig.

    I det åbne pantsystem, bliver emballagen rengjort centralt på et professionelt vaskeri. Det gøres for at overholde alle hygiejnekrav samtidig med at emballagen kvalitetssikres.

    New Loops genbrugelige emballager er fremstillet af ISCC PLUS-certificeret biocirkulær polypropylen, baseret på brugt vegetabilsk olie (UCO) som vedvarende fornybart råmateriale*.

    Denne tilgang understøtter overgangen til en cirkulær økonomi ved at reducere afhængigheden af fossile ressourcer og integrere vedvarende fornybart materiale i holdbar, høj kvalitets genbrugsemballage.

    Derudover gør dette emballagen til en af markedets mest CO₂- og ressourceeffektive løsninger. For eksempel har New Loops kaffekop allerede et lavere klimaaftryk end den gennemsnitlige engangskop med dobbeltvæg efter blot to brug.

    *Det ISCC PLUS-certificerede materiale indkøbes og forarbejdes efter mass balance-princippet, hvilket sikrer sporbarhed og bæredygtighed.

    New Loop tilbyder en bred vifte af produkter, herunder kaffekopper, softdrinkkrus og take-away emballage i forskellige størrelser, alle designet til at være holdbare og genbrugelige

    JA! Vi opfordrer til, at al emballage – også ødelagt emballage – returneres. Selvom emballagen er beskadiget, kan New Loop sikre korrekt genanvendelse og genindvinding af materialerne i vores produktionscyklus. På den måde bidrager du til en mere cirkulær løsning, hvor vi undgår unødig materialespild.

    Når emballagen når slutningen af sin livscyklus (EoL), bliver produkterne genanvendt gennem New Loop samarbejdspartner og producent. Da de har indeholdt fødevarer, må de ikke genanvendes til fødevareemballage. I stedet bliver de genanvendt til andre produkter, hvilket sikrer, at materialet forbliver i cirkulation og bidrager til at reducere affald og maksimere ressourceudnyttelsen.

    New Loop måler deres impact løbende og offentliggør data om CO₂-besparelse, affaldsreduktion og cirkularitet. Kopperne skal fx kun vaskes 2 gange, før de er bedre end en engangs dobbeltvægget papkop. Du kan læse deres LCA-rapport her .