Gå til hovedindhold

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en kommunal rådgivning, hvor lærere og pædagoger ved kommunens skoler og dagtilbud samt forældre kan henvende sig for at få råd og vejledning vedrørende børn og unge fra 0-17 år. Alle dagtilbud og skoler har tilknyttet psykolog, logopæd og fysioterapeut fra PPR. Herudover har PPR ansat ergoterapeuter, som kan inddrages efter behov.

Indhold

    PPR tilbyder

    Dialogmødet er det første møde mellem forældre, lærere/pædagoger, evt. andre relevante personer og en eller flere medarbejdere fra PPR.

    Mødet afholdes på foranledning af forældre eller dagtilbud/skole. Lederen af dagtilbud/skole indkalder til mødet. 

    Formålet med mødet er at indkredse de udfordringer, som barnet/den unge oplever, og at etablere et fokuseret samarbejde i netværket rettet mod at skabe de ønskede forandringer, så barnet/den unge kan komme i bedre trivsel og udvikling. 

    PPR bidrager med specialiseret viden om børn og unges udvikling og kan hjælpe med at facilitere forandringsprocessen.

    Et konsultativt forløb kan strække sig over flere måneder og afdækker nye handlemuligheder for pædagoger og lærere samt nye perspektiver på barnets/den unges udviklings- og deltagelsesmuligheder.

    Indholdet af forløbet ligger i forlængelse af den samarbejdsaftale, der er lavet på dialogmødet og kan løbende justeres. Forløbet tager udgangspunkt i dagtilbuddets eller skolens Pædagogisk Analyse og Handleplan, som løbende opdateres på baggrund af erfaringer fra forløbet.

    Et konsultativt forløb kan f.eks. bestå af fælles undersøgelse og afprøvning i praksis med fokus på ønskede forandringer samt arbejdsmøder. Der kan også være mulighed for supervision i forløbet, og PPR kan bidrage med afdækning af ny viden, hvis der er brug for det.  

    Indholdet i PPV’en er rammesat af bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, samt bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. 

    En PPV kan udarbejdes på baggrund af udtalelser og faglige tests fra skole og dagtilbud, samtaler med forældre og barn og kan også indeholde en egentlig undersøgelse af barnet/den unge. 

    I PPV’en tages der stilling til, om PPR vurderer et behov for specialpædagogisk bistand, og der stilles forslag til form, omfang og indhold i den specialpædagogiske bistand. 

    I de tilfælde, hvor der er behov for vurderinger fra flere faggrupper i PPR, udarbejdes en tværfaglig PPV. 

    PPV’en udgør det lovpligtige grundlag for iværksættelse af specialpædagogisk bistand i dagtilbud og skoler. Dette gælder både, når specialpædagogisk bistand gives som støtte i den almindelige klasse, og når barnet henvises til et bydækkende specialtilbud.  

    Links

    Dokumenter

    Kontakt

    Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

    Falkoner Allé 7, 2. sal
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag - fredag klokken 8.30-12.00 og igen fra kl.12.30-14.00

    Telefon: 3821 1130