Samtale med KOL-koordinator
Dit forløb i Frederiksberg Sundhedscenter indledes med en samtale med en forløbskoordinator, hvor I sammen planlægger dit forløb.
Indledende afklarende samtale
Forløbskoordinatoren, som du møder til din indledende afklarende samtale, er enten sygeplejerske eller fysioterapeut med særlig viden om lungesygdomme. Samtalen tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig, og det, du oplever som udfordrende.
Samtalen foregår i Frederiksberg Sundhedscenter, og du er velkommen til at tage en pårørende med.
Dit forløb planlægges ud fra dine behov og fastlægges i samtalen
I samtalen kommer i typisk omkring emner, der vedrører din sundhed, dit helbred og din trivsel. Du kan tale med koordinatoren om din lungesygdom, dit sygdomsforløb og din medicin. I kan også komme ind på om emner som din psykiske trivsel, din tilknytning til arbejdsmarkedet og dine vaner i forhold til rygning, alkohol, kost og motion.
På baggrund af dine behov sammensætter vi et forløb, der er relevant for netop din situation.
Sådan får du en indledende afklarende samtale
Du skal have en henvisning fra din egen læge, speciallæge eller behandlende afdeling, hvorefter du vil blive kontaktet af vores henvisningskoordinator.
Du er velkommen til at kontakte KOL-koordinatoren med spørgsmål på 28 98 54 56.