Gå til hovedindhold

Psykologsamtale

Når du har en kræft- eller hjertesygdom, og bor på Frederiksberg, kan du få en vejledende samtale med en psykolog.

Indhold

    Det kan være en voldsom oplevelse at få konstateret kræft eller en hjertesygdom. Der kan være stor forskel på, hvordan vi reagerer eller finder fodfæste, når vi møder kriser og svære oplevelser i livet.

    Dit forløb planlægges ud fra dine behov og fastlægges i samtalen

    I en psykologsamtale kan du tale om det, der fylder for dig i forbindelse med sygdommen. Du kan også få nogle gode råd og enkle redskaber, der kan være en hjælp til at komme igennem behandlingsforløbet eller tiden efter. 

    Du har mulighed for at få en til tre individuelle vejledende samtaler med psykologen afhængigt af behov. 

    Der er også mulighed for at deltage i en samtalegruppe, som løber over fem gange, hvor man kan erfaringsudveksle med andre i lignende situationer. Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid på gruppeforløb.

    I den første individuelle samtale kan vi tale om, hvad der fylder for dig, og sammen vurdere om samtalegruppen er et relevant tilbud for dig.

    Er dit behov større end hvad vores tilbud rummer, kan psykologen hjælpe dig videre til andre tilbud.

    Tilbuddet er til dig, der har et rehabiliteringsforløb i Frederiksberg Sundhedscenter. 

    Sådan får du en individuel samtale med en psykolog

    Tal med din koordinator eller fysioterapeut, om tilbuddet har relevans for dig.