Samtale med diabeteskoordinator
Dit forløb i Frederiksberg Sundhedscenter indledes med en samtale med en forløbskoordinator, hvor I sammen planlægger dit forløb.
Indledende afklarende samtale
I Sundhedscentret kan du få en indledende afklarende samtale med vores diabeteskoordinator. Samtalen tager udgangspunkt i dine behov og de udfordringer, du oplever i hverdagen med diabetes.
Samtalen foregår i Frederiksberg Sundhedscenter, men hvis du har svært ved at komme ud, kan koordinatoren også komme hjem til dig. Du er velkommen til at tage en pårørende med til samtalen.
Dit forløb planlægges ud fra dine behov og fastlægges i samtalen
I samtalen med koordinatoren kommer i typisk omkring emner, der handler om din sundhed, dit helbred og din trivsel. I kan tale om praktiske redskaber og inspiration til mad og motion samt den medicinske behandling og forebyggelse af senkomplikationer.
Diabeteskoordinatoren kan også præsentere dig for Sundhedscentrets øvrige tilbud og hjælpe dig med at skabe overblik over de muligheder, der er relevante for dig. Tilbud om samtale
Sådan får du en indledende afklarende samtale
Samtalen med diabeteskoordinatoren kræver en henvisning fra egen læge.
Du kan kontakte vores diabeteskoordinator på telefon 28 98 54 08 eller skrive til Sundhedscentret via sikker post.