Gå til hovedindhold

Seniorrådets høringssvar af 01-11-2025

Høringssvar vedrørende lokalplejehjem på Nimbus

Indhold

    Vi er glade for, at Seniorrådet spørges til råds i forbindelse med etablering af et lokalplejehjem.

    Vi oplever, at Frederiksberg kommune stiller sig positivt overfor de muligheder, der ligger i Ældrereformen med hensyn til en ny type kommunalt ejede plejehjem, der skal give mere frihed til ledelse og medarbejdere og større valgmuligheder for den enkelte ældre.

    Vi ser etablering af et sådant lokalplejehjem i kommunen som en udvidelse af valgmuligheder for plejehjemskrævende borgere. Vi er enige med kommunen i, at man bør vælge Nimbus som det nye lokalplejehjem. Dette valg betyder, at det kommende personale frit vælger Nimbus som deres nye arbejdsplads med de særlige muligheder og intentioner, som loven lægger op til i modellen for friplejehjem.

    Dette vil også gælde for de fremtidige beboere, at de kan tilvælge et nyt sted med de tilkøbsmuligheder, der bliver mulighed for.

    Det kunne være ønskeligt, at Nimbus blev taget i brug som friplejehjem tidligere end i 2028, hvis dette er en mulighed?

    På vegne af Seniorrådets boligudvalg
    Maria Jensen, Pernille. R Sørensen

    Birgitte Franck
    Forperson for Boligudvalget