Gruppe for pårørende til personer med demens
Her kan du som pårørende til en person med demens, få mere viden om sygdommen, og møde andre i samme situation.
I pårørendegruppen kan du udveksle erfaringer med andre pårørende samt få viden om demenssygdomme og deres mulige effekt på adfærd, følelsesliv og hvordan man er sammen.
Det er en demenskonsulent med psykologfaglig baggrund, der står for grupperne.
Grupperne er åbne for både pårørende til hjemmeboende borgere med demens og pårørende til borgere i plejebolig.
Demenskonsulenterne opretter og afvikler grupper efter aktuelle behov og sammensætter dem, så deltagerne får mest muligt ud af dem. Det kan for eksempel være:
- Gruppe for ægtefæller/ samlevere
- Ægtepargruppe
- Pårørendegruppe
Du kan benytte disse tilbud, hvis du selv eller din nærtstående med demenssygdom bor i Frederiksberg kommune.
Sådan kommer du i en gruppe for pårørende
Ring til Sundhedscentret på telefonnummer 38 21 54 00 eller skriv til Sundhedscentret via sikker post.