Enkle tips til at begrænse madspild
På denne side får du seks tips til, hvordan du kan mindske madspild i hverdagen. Små handlinger kan gøre en stor forskel – både for klimaet og din pengepung.
)
Hver dag bliver der brugt kolossale mængder vand, energi og andre ressourcer på at producere mad – som endda ofte transporteres tusindvis af kilometer mellem fjerne lande – men som aldrig bliver spist. Det er et spild af vigtige ressourcer, der er så enormt, at man ikke kan forestille sig dets omfang.
Måske er det ikke muligt at undgå alle tilfælde af madspild, men som borger i Danmark vil langt de fleste helt sikkert kunne redde mere mad fra skraldespanden, end de gør i dag.
Start gerne småt. De små redninger tæller også. Hellere glæde dig over de små, gode ting, du får gjort, end ærgre dig over det, som du ikke får gjort.
Seks enkle tips, der gør en stor forskel
Der kan være mange grunde til, at mad går til spilde, men der er heldigvis også mange måder at begrænse sit spild. Her er en række enkle tips baseret på Fødevarestyrelsens anbefalinger:
Du kan fx lave madplan for et par dage eller en uge ad gangen og købe ind færre gange. Kunsten er at holde madplanen enkel og realistisk, så du ikke ender med at købe mad, som du alligevel ikke får brugt! Når du har lavet indkøbslisten, så tjek, hvad du i forvejen har i køleskab, fryser, skuffer og skabe – og husk at kontrollere holdbarhedsmærkninger og mængderne.
Korrekt opbevaring forlænger madens levetid markant. Rå grønsager skal holdes tørre. Madrester skal i tætsluttende beholdere. Få overblik over, hvilke madvarer der holder sig længst inde i eller uden for køleskabet.
Øv dig i at ramme den mængde mad, som der reelt er behov for. Det gælder også ved bordet: Forebyg madspild på tallerkenen ved at tage flere, små portioner i stedet for én stor portion.
Rester kan tit være lækre fx som en snack, i madpakken, som forret til aftensmaden i morgen eller som hemmelig ingrediens i en ny ret. Det er smart at få spist resterne inden en dag eller to, så de ikke ender med at bo i fryseren i månedsvis.
"Bedst før" betyder, at du kan smage på maden og bruge din lugtesans for at vurdere, om den stadig er spiselig. "Sidste anvendelsesdato" bruges på fx fersk kød og fisk, som man ikke skal tage chancer med. Grønsager og frugt er eksempler på madvarer, der ofte kan spises, selv om de ser kedelige og slatne ud.
Hvis du er i tvivl om, hvor længe en råvare kan holde sig, eller du mangler gode ideer til nye retter, har du sikkert en smartphone lige i nærheden, der kan give dig svar. På nettet kan du også finde sider om madlavning, hvor du indtaster hvilke varer, du har på lager, og så får du opskrifter med netop disse ingredienser.
Kunne det være en sjov og meningsfuld lille udfordring til dig selv at nedbringe dit madspild? Måske behøver det ikke at handle om sur pligt eller dårlig samvittighed. Tænk i stedet på, at det reelt gør en positiv forskel at redde en lille gulerod, en lille banan eller en lille peberfrugt.