Planer for klimatilpasning

Der findes i alt 19 vandoplande på Frederiksberg, hvor hvert enkelt vandopland har fået tilknyttet en oplandsplan.  

Oplandsplanerne viser, hvor der er risiko for oversvømmelser ved forskellige regnhændelser, hydrauliske problemstillinger samt mulige placeringer og løsningsgreb for fremtidige klimatilpasningsprojekter.

Oplandsplanerne bruges ved planlægning af et kommende klimatilpasningsprojekt, så anlæggene bliver dimensioneret og placeret korrekt.

Da oplandsplanerne bliver udarbejdet på et overordnet niveau, er det ikke altid muligt at udføre de løsninger som er beskrevet i planerne. Det kan der være mange grunde til. Nogle gange er det ikke muligt at anlægge grundet for mange ledninger og rør netop der, hvor man havde tænkt placeringen af anlægget. Andre gange kan byens udvikling have overhalet oplandsplanerne, og der kan være bygget eller etableret noget nyt på den tiltænkte placering. 

Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning har udarbejdet en ny strategi for regnvandshåndtering kaldet Regnvandsplan 2024.

Frederiksberg Forsyning må håndtere op til en såkaldt fremskrevet 10-årshændelse efter 2027, hvilket svarer til den største statistiske regnhændelse, som kan komme én gang hvert 10. år i fremtiden.

Regnvandsplanen fokuserer særligt på klimatilpasning, robust infrastruktur og bæredygtig udvikling med en overordnet vision om, at regnvandshåndteringen på Frederiksberg skal være robust og en løftestang til en grønnere og sundere by.

Dette sker gennem en helhedsorienteret og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig tilgang, hvor regnvand betragtes som en ressource. Dermed kan blå-grønne løsninger og lokal afledning af regnvand (LAR) fremmes, belastningen på kloaksystemet reduceres og nye rekreative byrum skabes.

Klimatilpasning bliver ikke blot en indsats for at minimere risikoen for oversvømmelser, men også en aktiv drivkraft i udviklingen af en bæredygtig by med høj livskvalitet. 

Grundprincippet i vandhierarkiet er at bruge regnvandet aktivt fremfor blot at lede det i afløbssystemet. Målet er at sikre et regnvandssystem, hvor løsninger tænkes lokalt og med fokus på lavt klimaftryk.

Frederiksberg er den varmeste kommune i Danmark, og det skyldes, at den er tæt bebygget og lidt væk fra det kystnære. Frederiksberg oplever derfor også på varme somre - fænomenet varmeø.

Varmeø (Urban heat Island – UHI) fænomenet opstår typisk i tætbebyggede byer, hvor temperaturen kan blive markant varmere end temperaturen i landlige omgivelser.

Der er mange faktorer, der medvirker til, at der opstår varmeøer.

Varmeøer skyldes byens design med tæt bebyggelse og høje bygninger, som absorberer varmen og anvendelsen af blå og grønne elementer, som ofte viger for befæstede arealer, der hindrer fordampning.

Temperaturen stiger, da bygningsmaterialer og asfalt har en høj varmekapacitet.

Varmeøer kan være ekstra intense lokalt på arealer med fx mørk belægning, ved bygninger og hvor der er stillestående luft.

På varmeø-kortet herunder kan du se, hvor det er varmest, og hvor der er mulighed for at gå hen for at blive kølet af: