Gå til hovedindhold

Sådan genanvender vi regnvand

Læs mere om, hvordan vi genbruger regnvand og monitorerer vores klimatilpasningsanlæg.

Indhold

    På Frederiksberg genanvender vi regnvand til at vande byens træer.

    Regnvandet bliver også brugt til ukrudts-dampemaskinerne, feje/spulebiler og graffitibiler i det omfang, der er vand nok til rådighed. 

    Frederiksberg Gartner og Vejservice (FGV) kan hente regnvand 5 steder i byen. Hvert tappested ligger i forbindelse med et klimatilpasningsanlæg. 

    Med de 5 tappesteder er målsætningen, at det vil være muligt at vande udelukkende med regnvand på hele Frederiksberg.

    Når vi planter træer i forbindelse med klimatilpasningsanlæg, leder vi regnvandet til et reservoir ved træerne, hvor træet kan optage vandet.

    Det har vist sig at have en rigtig god effekt på træernes vækst, hvorfor vi fremadrettet ved plantning af alle nye træer på Frederiksberg vil have fokus på, om det er muligt at koble regnvand til plantebedet.

    Der bliver målt på vandkvaliteten af regnvandet for at sikre, at kvaliteten er ok til at genanvende.

    Frederiksberg kommune er en del af et EU-projekt, der afprøver sensorer til måling af vandkvalitet ude i byens brønde.

    For at dokumentere funktionalitet af klimatilpasningsprojekterne, er der installeret måleudstyr, der kan vise hvor meget vand, der er i anlæggene.

    Data fra måleudstyret bliver brugt til at sørge for, at anlæggene fungerer optimalt og bliver vedligeholdt efter behov.

    Alle anlæg er udstyret med en vandbremse eller et spjæld, der på baggrund af realtids data kan regulere afledningen af vandet fra anlægget til kloak.

    Det er ønsket, at klimatilpasningsanlæggene under et regnvand tilbageholder så meget vand som muligt, for at aflaste kloakken.

    Dette betyder også, at anlæggenes kapacitet udnyttes optimalt til en hver given tid.

    Som medlemskommune i Gate 21 deltager Frederiksberg Kommune i perioden 2023-2025 i projektet Innotech Taskforce. 

    Baggrund og formål

    Formålet med Innotech Taskforce er at bidrage til digitalisering og grøn omstilling ved at skabe rammer for samarbejde mellem kommuner, universiteter/ vidensinstitutioner og virksomheder. Ved at fremme udveksling af udfordringer, viden og forskningsresultater styrkes innovation rettet mod den grønne omstilling. Samtidigt forbedres den samlede innovations- og forskningskapacitet i ÖKS-regionen.

    Organisering og aktiviteter

    I Innotech projektet etableres en tværregional taskforce som kan tilføre værdi til danske og svenske kommuner og regioner, universiteter/vidensinstitutioner og virksomheder. Gennem arbejdet med en række demonstrationsprojekter fokuserer taskforcen på tre områder:

    1. Udvikling af løsninger efter ensartede principper, som giver mulighed for at skalere løsningerne så de kommer flere til gavn
    2. Support og løsning af konkrete teknologiske problemstillinger i overensstemmelse med nuværende og kommende nationale og europæiske rammer og målsætninger. 
    3. Etablering af en blivende organisation, som også efter projektperioden kan fremme innovation og kompetenceopbygning i kommunerne.

    Frederiksberg Kommune er med i 3 demonstrationsprojekter under projektet: Klima & vand, 3D bymodel og Vejtilsyn.

    Læs mere om Innotech Taskforce-projektet

    Kontakt

    Trafik og Byrum - Vej, Park og Miljø

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag, onsdag og torsdag klokken 9-14
    Tirsdag klokken 10-14
    Fredag klokken 9-13

    Personlig henvendelse

    Kun efter forudgående aftale

    Telefon: 3821 4292