Sådan klimatilpasser vi Frederiksberg

Siden 2016 har Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning arbejdet med at etablere klimatilpasningsanlæg til at håndtere regnvand.

Selvom arbejdet skrider planmæssigt fremad, kan den fulde effekt kan først ses i 2036, når alle planlagte anlæg er etableret.

Anlæggene udgør en sammenhængende infrastruktur, der igen spiller sammen med kloakken. Formålet er blandt andet at aflaste kloakken, der ikke er dimensioneret til at håndtere den stigende mængde
skybrud.

Klimatilpasningsanlæggene betales via takstmidler, men der er også sat skattemidler af til, at der i forbindelse med anlægsarbejdet kan tænkes i merværdi, som fx bedre arealudnyttelse, flere grønne områder og håndtering af andre klimafaktorer – det kan f.eks. være varmeøeffekt og tørke.

Der er anlagt 61 anlæg på Frederiksberg. Se kort over klimatilpasningsanlæg på Frederiksberg

Ifølge den oprindelige plan er anlæggene dimensioneret til at kunne håndtere skybrud så massive, at de statistisk kun optræder én gang hver 100. år. Ændringer i lovgivningen betyder, at anlæg fra 2027 og frem kan håndtere 10 års-hændelser, dvs. mindre massive skybrud.

Klimatilpasningen vil ruste byen mod skybrud og den vil mindske risikoen for oversvømmelse markant, men ikke fjerne den. Det er naturkræfter og klimaforandringer, vi er oppe imod, så der kan ikke gives nogen garantier. 

Vand kender ikke til kommunegrænser

Derfor samarbejder Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning med nabokommunerne om at klimatilpasse. Der samarbejdes blandt andet om de store hovedvandveje, der er tænkt ind i den overordnede klimatilpasningsplan. Det drejer sig for eksempel om skybrudstunneler som Kalvebod Brygge Skybrudstunnel og Valby Skybrudstunnel, som kan tilbageholde store mængder skybruds-vand, indtil der er plads på renseanlægget, og kan i tilfælde af ekstreme skybrud sende vandet videre til havet.

Se video om klimatilpasning på Frederiksberg