Gå til hovedindhold

Sociolancen

Sociolancen er et udkørende og opsøgende tilbud til kommunens socialt udsatte borgere, der enten bor i eget hjem eller lever på gaden. I Sociolancen er der udstyr til livreddende førstehjælp og til et basalt helbredstjek. 

Indhold

    Sociolancen er et supplerende tilbud til socialt udsatte borgere. Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Akutberedskab kører i fællesskab Sociolance i en toårig afprøvningsperiode fra august 2025. 

    Hvad kan sociolancen hjælpe med?

    Sociolancen er bemandet af en socialfaglig medarbejder fra Frederiksberg Kommune og en sundhedsfaglig medarbejder fra Region Hovedstadens Akutberedskab. Det betyder, at der både kan gives sundhedsfaglig behandling og socialfaglig hjælp og vejledning. Sociolancen supplerer den opsøgende og forebyggende indsats i kommunen og skal bidrage til at afdække, om en kombineret indsats med både sundhedsfaglige og socialfaglige kompetencer kan medvirke til, at flere borgere i udsatte positioner får hjælp i rette tid. 

    Sociolancen er også en opsøgende og forebyggende indsats i samarbejde med eksisterende tilbud som fx:

    • Væresteder og herberg 
    • Rådgivningstilbud
    • Hospitaler
    • Sagsbehandlere og støtte –kontaktpersoner 
    • Hjemmeplejen

    Hvor og hvornår kører sociolancen?

    Sociolancen kører i Frederiksberg Kommune og kører ud fra Frederiksberg Brandstation på Howitzvej, hvor den også har base.

    Sociolancen kører to hverdage om ugen:

    • mandage fra kl. 10:00 – 17:00 og 
    • onsdage fra kl. 15:00 – 23:00

    Hvordan tilkaldes Sociolancen?

    Sociolancen kører ikke udrykningskørsel og erstatter ikke en almindelig ambulance. Sociolancen tilkaldes via 1-1-2, der vurderer om Sociolancen kan sendes ud.

    Kontakt 

    Har du spørgsmål om Sociolancen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Rikke Larsen på telefon 2898 3192.

    Læs mere om sociolancen på: www.regionH.dk/sociolance