Dispensationer og afgørelser om miljø og affald
Her finder du meddelelser om dispensationer og afgørelser om miljøforhold. På den måde kan du følge med i, hvad vi giver tilladelse til på Frederiksberg, og hvordan vi har vurderet, om det har konsekvenser for miljøet.
Du er velkommen til at skrive os, hvis du ikke er enig i vores vurderinger. Vær opmærksom på en eventuel klagefrist, og at der kan være et gebyr, hvis du for eksempel klager over en afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Du finder kontaktinformation nederst på siden.
Oversigt over dispensationer og afgørelser
Vej, Park og Miljø, Frederiksberg Kommune, har meddelt tilladelse efter kapitel 4 i vandforsyningsloven samt §19 i miljøbeskyttelsesloven til at udføre en moniteringsboring i Grøndalsparken.
Formålet med boringen er at få mere viden om geologien i de øverste jordlag, samt monitorere det terrænnære grundvandsspejl i op til 5 år med det formål at klarlægge om arealerne i Grøndalsparken kan bruges til midlertidig opmagasinering af regnvand.
Tilladelsen kan læses nedenfor
Tilladelse til A-boring i Grøndalsparken
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 91 og 93.
Klage skal indgives via klageportalen https://naevneneshus.dk/, hvor selve klageprocessen, betaling af gebyr m.v. også fremgår.
Denne afgørelse kan prøves ved domstolene inden 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt eller – såfremt tilladelsen er påklaget – senest 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger jf. miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.
Kontakt
Miljø
Telefontid
Mandag - torsdag klokken 9-14
Fredag klokken 9-13
Personlig henvendelse
Kun efter forudgående aftale
Adresse
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Telefon: 3821 4151