Gå til hovedindhold

Dispensationer og afgørelser om miljø og affald

Her finder du meddelelser om dispensationer og afgørelser om miljøforhold. På den måde kan du følge med i, hvad vi giver tilladelse til på Frederiksberg, og hvordan vi har vurderet, om det har konsekvenser for miljøet.

Indhold

    Du er velkommen til at skrive os, hvis du ikke er enig i vores vurderinger. Vær opmærksom på en eventuel klagefrist, og at der kan være et gebyr, hvis du for eksempel klager over en afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

    Du finder kontaktinformation nederst på siden.

    Oversigt over dispensationer og afgørelser

    Klima- og Miljøenheden har givet dispensation til at udføre støjende bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med renovering af en brønd på perronen på Peter Bangsvej Station. Dispensationen er givet af trafikale årsager, idet arbejdet kræver sporspærring og kørestrømsafbrydelse.

    Dispensationen er givet på følgende vilkår:

    Arbejdet udføres i perioden fra den 7. til 12. juni 2026 i tidsrummet fra kl. 20.30 til 04.30

    Der anvendes en gravesuger som skal holde på Glahns alle 5-7. Herfra skal den suge materialer op af et hul (gravekasse) i perronen, i et rør der går ned over skinnerne og ind i gravesugeren som herefter fylder containere med materialer som bortkøres fra stedet til godkendt deponi. 
    Der vil der være en skinnekørende gravemaskine tilstede på spor 2 som vil bistå opgaven fra sporet. 

    Banedanmark skal orientere naboer inden arbejdet udføres.

    Klima- og Miljøenheden har forsøgsvist givet dispensation fra normal arbejdstid, til udskiftning af kunstgræs på 3 fodboldbaner (bane 3-6-9) på anlægget på Jens Jessens Vej, fra den 15. juni 2026 til den 24. juli 2026, på følgende vilkår:

    Mandag til fredag kan arbejdet udføres i tidsrummet fra kl. 7.00 til 20.00. Arbejder skal tilrettelægges så de mest støjende arbejder afsluttes kl. 18.00.
    På lørdage fra kl. 8.00 til 14.00 kan der udføres arbejder der så vidt muligt er mindre støjende, såfremt disse arbejder ikke kan udføres på hverdage.
    Der må ikke udføres støjende arbejder på søndage.

    Vej, Park og Miljø, Frederiksberg Kommune, har meddelt tilladelse efter kapitel 4 i vandforsyningsloven samt §19 i miljøbeskyttelsesloven til at udføre en moniteringsboring i Grøndalsparken.

    Formålet med boringen er at få mere viden om geologien i de øverste jordlag, samt monitorere det terrænnære grundvandsspejl i op til 5 år med det formål at klarlægge om arealerne i Grøndalsparken kan bruges til midlertidig opmagasinering af regnvand.

    Tilladelsen kan læses nedenfor

    Tilladelse til A-boring i Grøndalsparken

    Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 91 og 93.

    Klage skal indgives via klageportalen https://naevneneshus.dk/, hvor selve klageprocessen, betaling af gebyr m.v. også fremgår.

    Denne afgørelse kan prøves ved domstolene inden 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt eller – såfremt tilladelsen er påklaget – senest 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger jf. miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.

    Trafik- og Byrum, Frederiksberg Kommune har i henhold til VVM–reglerne ansøgt om etablering af et klimatilpasningsprojekt på Frederiksberg. Projektet omfatter den grønne sti, mellem Peter Bangs Vej og Roskildevej, samt vejene Kronprinsensvej og Frederiksvej på Frederiksberg.

    Det er kommunens vurdering, at projektet ikke med sin størrelse, art og udformning vil påvirke miljøet væsentligt. Der skal derfor ikke udarbejdes en VVM – redegørelse (miljøkonsekvensrapport). Afgørelsen om ikke VVM-pligt er truffet efter § 21 i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

    Afgørelsen med tilhørende klagevejledning og relevante bilag kan læses nedenfor

    § 21 afgørelse om ikke VVM-pligt

    Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1.

    Klage skal indgives via klageportalen https://naevneneshus.dk/, hvor selve klageprocessen, betaling af gebyr m.v. også fremgår.

    Yderligere information

    Kontakt

    Miljø

    Telefontid

    Mandag - torsdag klokken 9-14
    Fredag klokken 9-13

    Personlig henvendelse

    Kun efter forudgående aftale

    Adresse

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Telefon: 3821 4151